Giro d'Italia har i mange år levet en tilværelse i skyggen af mægtige Tour de France.
Men det er ikke fair, hvis man alene ser på løbenes sportslige værdi.
De uopfindsomme franskmænd kører efter samme kedelige opskrift år efter år, mens de italienske Giro-arrangører afprøver grænser i jagten på at underholde publikum og udfordre rytterne.
Det mener i hvert fald de første danske etapevindere i Giroen, Ole Ritter og Jørgen Marcussen.
- Rent sportsligt er Giroen mest spændende. Tour de France er ekstremt kedelig de første 10 dage, mens Giroen altid har en udfordring de første dage, og i år er udfordringen så at køre langs Vesterhavet, siger Ole Ritter.
Ole Ritter blev den første danske etapevinder i løbet med sine sejre i 1967, 1969 og 1971, og senere blev han træningsmakker og læremester for Jørgen Marcussen, som blev den anden danske etapevinder med sin sejr på 5. etape i 1980.
Den 61-årige lærling er enig med den 70-årige mester i vurderingen af de to løb.
- Tit kører man i Giroen en etape, hvor feltet er samlet til syv kilometer fra mål, og så går det pludselig op til centrum i en lille bjergby, og det gør, at afslutningen bliver udkæmpet blandt bejlerne til den samlede sejr på langt flere etaper.
- For satan hvor er det gabende kedeligt i Touren de første 10 dage med de her udbrud, som sidder derude, og som bliver halet ind fire kilometer før mål, siger Jørgen Marcussen.
Også i år er der ros til de italienske arrangører fra de danske Giro-koryfæer, selvom der ikke ligefrem er bjerge på løbets første tre etaper, der køres i Danmark.
2. etapes mange kilometer langs Vesterhavet er en lille genistreg, som kan blive lige så slem som en bjergetape - eller værre.
- Det kan blive meget mere alvorligt end et bjerg, for der er ikke mange professionelle ryttere, som er vant til at køre sidevindskørsel. Det kan blive et helvede for dem, hvis de ikke kommer ind på de rigtige vifter, når de kører langs Vesterhavet.
- Har man en dårlig dag i bjergene, kan man som regel tabe to-tre minutter, men så kan man som regel vinde det ind på nedkørslerne - nogle gange. Men hvis det er sidevind på 2. etape, og de hugger af sted fra start, kan alt blive splittet i atomer, siger Ritter.
Giroen var større og vigtigere, dengang de danske helte hed Ole Ritter og Jørgen Marcussen.
- I Oles og min tid var Giroen et stort, stort nummer. Det afhang meget af, hvilket af løbene Eddy Merckx kørte. Hvis han et år sprang Touren over, så var Giroen størst, siger Marcussen.
Vesterhavet bliver langt fra rytternes eneste udfordring i årets Giro. Næstsidste etape slutter på den nærmest umenneskelige himmelrampe Passo dello Stelvio i 2700-meters-højde. Bjerget stiger med 7,4 procent over knap 25 kilometer.