Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Danske børn genkendt i pornofilm

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Inden for de seneste 15 år er ni danske børn blevet genkendt i børnepornofilm, fortæller Rigspolitiets it-efterforskning. Men størstedelen af de børn, der misbruges i børneporno på internettet, identificeres aldrig

31. aug. 2008 kl. 21:40 Sara Zankel
Foto: Arkivfoto
Del på Facebook

Bag nedrullede gardiner i danske parcelhuse bliver små børn til hovedpersoner i sex-film. Film, der bliver lagt på internettet, så pædofile over hele verden kan nyde billederne af de nøgne børn.

Nogle af billederne af med misbrugte danske børn dukker op hos rigspolitiets IT-efterforskningscenter, som arbejder på at opspore børneporno. Andre gange er det politi rundt om i verden, der finder billederne. For eksempel fandt brasiliansk politi for nogle år siden sexfilm med danske, lyshårede drenge i ni-årsalderen. Og sidste år blev en engelsk mand anholdt med dansk børneporno på sin computer.

Ni danske børn

I løbet af de sidste femten år er ni danske børn blevet identificeret i børnepornofilm. Men flere danske drenge og piger, som politiet aldrig har fundet ud af, hvem er, er blevet voldtaget på film.

»Vi er stødt på en lille håndfuld danske børn i pornofilm, som det aldrig er lykkedes at finde frem til, hvem er,« siger chef for rigspolitiets IT-efterforskning Søren Thomassen.

Der kan dermed gå masser af danske børn rundt, som har været med i børneporno, uden at nogen har opdaget det. For selv om politiet finder børnepornoen på nettet eller på pædofiles konfiskerede computere kan det være svært at identificere ofrene.

Toppen af isbjerget

Den internationale politiorganisation Interpol har registreret over en halv million børnepornobilleder i deres database. I alt findes der cirka 20.000 forskellige misbrugte børn på billederne. Men kun 698 af dem er blevet identificeret. På verdensplan findes der altså omkring 19.000 børn, som er blevet misbrugt på film og aldrig har fået hjælp.

»Og man kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogen af de uidentificerede børn er danske,« siger kriminalinspektør hos Interpol Anders Persson og tilføjer:

»Når vi finder børneporno, er det ofte rigtig svært at afgøre, hvor i verden billederne stammer fra. Det kan være meget svært at se, om barnet er dansk, italiensk eller amerikansk,« siger Anders Persson.

Psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen kender selv til flere danske tilfælde, hvor et seksuelt overgreb mod et barn er blevet filmet og lagt ud på internettet.

»Før i tiden krævede det en vis teknisk snilde at producere børneporno. Men i dag kan alle pædofile filme deres overgreb med en kameramobil,« siger Kuno Sørensen.

Hvem er de?

For de pædofile voldtægtsmænd giver det god mening at filme overgrebene mod de små børn.

»Det jo meget ophidsende for dem at begå overgrebet, så de vil gerne gemme mindet,« forklarer Kuno Sørensen, der via sit arbejde følger med i jagten på børnepornoens ofre.

For nogle år siden bankede politiet på døren hos en mand i den lille vestjyske by Tarm. Manden havde lagt billeder ud på internettet, hvor han voldtog sin 11-årige steddatter. Mens han misbrugte pigen, havde han beholdt sin arbejdsskjorte på med logo. Derfor kunne politiet lynhurtigt finde manden og anholde ham.

I andre tilfælde er det sværere at finde ud af, hvor børnepornoen stammer fra.

»Det kan være svært at se ud fra en fragmenteret kropsdel. Vi kigger på møbler, plasticposer, stikkontakter og hvad som helst i baggrunden, der kan afsløre, hvor i verden vi er,« forklarer Søren Thomassen fra politiets It-efterforskningscenter. Han understreger, at de danske børn udgør en forsvindende lille del af ofrene i børnepornoen.

»Hovedparten stammer fra Asien, Østeuropa og Sydamerika,« siger Søren Thomassen og tilføjer:

»Men vi ser alle tænkelige kombinationer.«

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
01.09-2008 | 22:31 af Thomas Proctor
Det er kapitalismen som kanibalisme. Alting bliver en vare selv børn, organer osv.

http://www.tagstillingmand.dk/maend/thomas_brorsen_smidt.shtml

http://tagstillingmand.blogspot.com/2008/02/prostitution-br-handle-om-mnds_29.html

Ifølge hjælpeorganisationen Women’s Freedom in Iraq er 15 procent kvinderne i Irak drevet ud i prostitution for at kunne forsørge familien. Mens børnene bliver offrer for menneskehandel.
Alene i Baghdad-området (over)-lever mindst 350.000 enker, ifølge irakiske vurderinger. Ifølge det irakiske kvinde-ministerium er det muligt at der findes tre millioner enker i landet.

http://politiken.dk/erhverv/article490754.ece


Vesterlændinge voldtager de fattiges børn i de fattige lande. Lande som Cambodia, Thailand og Indien er kendt for sexslaveri og lande hvor pædofiles kvalmende arrogance, for få dollar, har mere eller mindre frit spil, til at udøve deres overgreb. Børnene, som burde gå i skole, bliver solgt til sexturister som ”byttedyr”og voldtaget. Børnene, som ofte er lammet af skræk, forsøger at udstå pinslerne, mange får tæsk, dødstrusler eller bliver dræbt hvis de ikke indretter sig. Men de tager også varig fysisk og psykisk skade, for chokket og forskrækkelsen over at opleve voksnes ondskab øger mistilliden og giver en falsk forståelse af moralbegreber. At leve et ondt liv er djævlegift som forpester medmenneskelige relationer. Ikke at børnene på nogen som helst måde har skyld, de er uskyldige, men når mennesket bliver brugt som ”køb og smid væk”, når mennesket bliver en vare, er sansynligheden relativ stor for barnet selv vil tænke ”tingsliggørende” tanker.

Vi har alle et ansvar for at stoppe sexturisme, trafiking og handel med kvinder og børn.

Pornoindustrien er verdensstørste efter våbenindustrien. "Trafikken," som handlen med unge kvinder kaldes af fagfolk, er blevet til en yderst indbringende forretning, der på verdensplan betyder indtægter i milliardklassen for de kriminelle organisationer, som står bag. En forretning som ifølge iagttagere er i stigning. Derfor burde Regeringen og DF oprette flere stillinger i Sædelighedspolitiet i stedet for at skære i Bagmandspolitiet.

Trafikken.

Efter at pigerne er blevet solgt begynder deres mareridt for alvor. Udover at være tvunget til at have sex med adskillige mænd om dagen bliver mange slået, voldtaget og spærret inde af deres alfonser i en bevidst terrorstrategi, der skal sikre deres underkastelse. Andre bliver fortalt at de har en gæld de skal arbejde af. Hvis de arbejder i bordellet i f.eks. tre måneder vil de få lov at tage hjem. Men i stedet bliver de blot solgt videre til et andet bordel, hvor det hele starter forfra. Selv ikke de piger som er taget frivilligt af sted for at arbejde som prostituerede har nogen anelse om hvad der venter dem. Paradoksalt nok er mange af sexslavernes kunder de internationale fredssoldater og politiofficerer som overvåger freden i lande som Bosnien, Albanien og andre steder. Bordellerne er således skudt op omkring de internationale styrkers baser som paddehatte efter regnen. IOM vurderer at der hvert år "trafikere" op mod 700.000 kvinder og børn. En del ender som sexslaver, mens andre tvinges til at arbejde i såkaldte sweatshops, i fabrikker eller som tiggere.

Kernen i problemet.

Grundlæggende set er der tale om et problem, der opstår på grund af efterspørgsel. Men det drejer sig i lige så høj grad om en fascistisk paterikalsk tankegang om ”den stærkes ret”, ejerfølelse, selvhævdelse, dominans, sadisme osv.

Tilgivelse og straf.

Jeg tror mere på tilgivelse:"thi de ved ikke hvad de gør", selvom det kan være særdeles svært, og ikke så meget på ”det gode” i at spærre mennesker inde. (Budistiske munke har bevist at rovdyr som tigre kan leve i fred med hinanden) Højere straffe er ikke ensbetydende med lavere kriminalitet, især ikke indenfor sædeligheds forbrydelser, vold og mord. Når vesterlændinge tager så langt for at begå en forbrydelse, mangler der moralske hensyn. Hvis der er en chance for at opbygge disse ved humanitært arbejde vil det være at foretrække i stedet for fængsel. En læge ved navn Jerry Albom forestår en retssag i USA for pædofili udført i Cambodia, han får nok en meget lang fængsling og et ubehageligt ophold. Men det mærkelige ved ham er at han var en lovlydig respekteret læge i USA.

MVH
ESP
 
 
01.09-2008 | 22:50 af Andrej Korobejnikov
Dete er håbløst lige pt.
 
 
02.09-2008 | 16:32 af Rolf Rasmussen
Det var da et sjovt link
http://politiken.dk/erhverv/article490754.ece

"Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen er overrasket over den voldsomme vækst i de danske virksomheders outsourcing af forsøg med mennesker. "

Det er vi andre ikke.
http://users.cybercity.dk/~btp1346/udklip/pictures/kampmodman/vikvind.gif
http://www.rolf-r.dk/lsbrv/880704_BT_Naeppe_laegerne_der_har_forfoert.jpg
 
02.09-2008 | 16:53 af Helle Nielsen
Føj, hvor er det dog en rædselsfuld måde at udnytte andre mennesker på.
 
02.09-2008 | 17:48 af Nanna Gersov
Ja, og vi ser nok kun en lille top af isbjerget.
 
 
02.09-2008 | 20:20 af T Hansen
Thomas Proctor : "Jeg tror mere på tilgivelse:"thi de ved ikke hvad de gør", selvom det kan være særdeles svært,..."
Jeg tror ikke på tilgivelse, hvad angår dette emne. Det er slet ikke menneskeligt muligt, hvis du spørger mig.

Iøvrigt ved størstedelen godt, hvad de gør. Det er muligt, at de prøver at bilde sig selv ind, at de gør barnet en tjeneste, men det er ikke ensbetydende med, at de er psykotiske eller mentalt retarderede.

De ødelægger andre menneskers liv - små uskyldige børn - og så må man sgu tage straffen, der følger.
Om ikke andet, så for at sikre en form for retsfølelse hos ofrene.

Thomas Proctor: "Højere straffe er ikke ensbetydende med lavere kriminalitet, især ikke indenfor sædeligheds forbrydelser, vold og mord"
Der bliver ikke nødvendigvis færre kriminelle og pædofile - det har du ret i. Men den pædofile kan i hvertfald ikke forgribe sig på børn, så længe han er bag tremmer.

Bare min mening
 
02.09-2008 | 21:21 af Anne Rasmussen
Thomas Proctor
Det er uhyggeligt det du skriver, men desværre smerteligt sandt.
Selv i Bangkok, hvor man skulle tro der var piger nok, bortfører og lokker man unge piger og drenge fra nabolandene til et liv som sexslaver for turisterne. Og WHO CARES, der er jo alligevel ingen der forstår hvad de siger. Turisterne gør i hvertfald ikke.

Jeg vil dog lige tilføje, at NEC (Nationalt Efterforskningsstøttecenter , Som Interpol i København hører under nu, har sendt en Liaisson Officer til Interpol Lyon, der er hovedcenteret for al Interpol samarbejde, som udelukkende skal arbejde med kvindehandelen. Normalt er LO'ernes arbejdsområde mere spredt eller koncentreret omkring narko, så man er klar over at der er et problem, og at det ikke kun er et nationalt problem.
Men kvinde- og børnehandelen er så modbydelig og kynisk en ting, at jeg ikke kan se nogen tilgivelse for det. Hverken for sælger eller kunderne. Når man sælger eller køber et menneske fornedrer man dette individ og reducerer det til det laveste af alt. Man fratager det sine rettigheder som selvstændigt og ligeværdigt individ for at tilfredsstille sig selv og sine behov. Det er kynisme når det er allerværst.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites