Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 28. jan. 2010, kl. 09:41
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Nogle danske banker må lade livet i 2010, forudser eksperter.
Nogle danske banker må lade livet i 2010, forudser eksperter. (Foto: www.colourbox.com)

Danske banker vil kollapse

En række danske banker risikerer at kollapse, når den ubegrænsede statsgaranti for indlån udløber 1. oktober i år.

En række danske banker risikerer at kollapse, fordi erhvervskunderne vil flygte, når den ubegrænsede statsgaranti for indlån udløber 1. oktober i år.

Det vurderer flere eksperter over for dagbladet Børsen.

Cheføkonom Jens Brendstrup fra brancheorganisationen Dansk Erhverv forudser ligefrem, at nogle bankkollaps vil skyldes deciderede "run", altså, at erhvervskunder i stor stil trækker al indskud ud af nogle af de svageste banker.

"Virksomhederne vil vurdere, hvor deres penge er sikre, og hvor de ikke er. Det kan godt sætte gang i en anden bølge af run på bankerne, og det vil koste nogle banker livet. Nogle af de større virksomheder vil placere deres bankforretninger i udlandet, fordi der er for usikkert herhjemme. Der vil jo ikke være ryddet op i de usunde engagementer, som de danske banker har, til oktober," siger Jens Brendstrup til Børsen.

Virksomhederne er allerede opmærksomme på, at det kan være mere usikkert at have penge i banken efter 1. oktober.

For kun en uge siden forudså FIH Erhvervsbanks adm. direktør Henrik Sjøgreen, at mellem 50 og 60 banker må lade livet i 2010.

Ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup, har tidligere slået fast, at der kun er plads til 20 banker i Danmark.

28.01-2010 | 10:18 af Kenneth Jakobsen
Genindfør guldstandarden og en og fuld reserve bankdrift, så er vi ude over det problem.
28.01-2010 | 10:30 af Kristian Mortensen
Kenneth
Er alle dine andre indlæg lige så seriøse som dette, hvor du åbenbart tror på nogle fremtidige alkymister for ellers er en guldstandard da helt urealistisk
 
01.02-2010 | 13:01 af Kenneth Jakobsen
Alle rigtige økonomer taler varmt for guld standarden. Det er den eneste pengestandard, valgt af folket selv. Grunden til at guld standarden er vejen frem, er NETOP at de ikke kan forfalkes og masseproduceres som centralbankerne gør med pengesedler, og elektroniske kreditter. Det skaber bobler, som fører til de finanskriser vi alle bliver ramt af.
28.01-2010 | 12:52 af Lars Nunnegaard
Kenneth
Du lyder ligesom Kami A
 
28.01-2010 | 12:59 af henrik J
Kommentar er blevet slettet.
 
28.01-2010 | 13:04 af henrik J
Selvom Kenneths indlæg er lidt sort/hvidt har han ret i noget af det rigtige.
"Penge" og pengetransanktioner burde være en national infrastrukturopgave; Det er mindst lige så vigtig en del af samfundsøkonomien som motorveje... Skulle man tro!

I gamle dag var en bank noget lige så støvet og bogholderi-agtigt troværdigt som enhver anden offentlig aktivitet.
Men sådan er det ikke mere; Bankerne tænker naturligvis primært på at pleje egne interesser og ike samfundets og det er for farligt for et samfund, når de så ikke lever op til det ansvar "penge" burde være. Det behøver man ikke en Mastergrad i økonomi som jeg har for at kunne indse. Deraf også bankpakkerne, som lige så godt kunne bruges til at købe andele i bankerne for

Og NATURLIGVIS konkluderer direktøren for den største danske bank, at der ikke er plads til mindre konkurrenter!:O)
 
01.02-2010 | 13:08 af Lars Nunnegaard
Guldstandarten er svær at genindføre, men selvsagt burde pengetransaktioner være en del af en national opgave, reguleringen af pengestrømmene er nærmest uden kontrol.
 
01.02-2010 | 13:17 af Kenneth Jakobsen
Hvor mange markedskollaps skal der til, før vi genindfører guld standarden, ligegyldigt om det er svært eller ej?. For mig handler spørgsmålet om, hvem der skal stå for pengene om tillid. Hvor meget var en 10'er værd i 1950, og hvor meget er en 10'er værd i 2010?. Så ved du hvorfor, jeg ikke stoler på en offentlig pengeudsteder over en dørterskel. Den udvanding du har lavet af vores penge, er det kun staten og deres særligt priviligerede der har tjent på. Alle borgerne har tabt både på lønnen og deres opsparinger.
01.02-2010 | 13:11 af Kenneth Jakobsen
Jeg mener vi bør have ærlige penge baseret på en værdi i guld eller sølv. Hvilket naturligvis også gør op med fractional reserve banking, hvor bankerne kan låne hovedparten af vores indskud videre ud med nationalbankens velsignelse.

Det har den østrigske skole af økonomer altid ment, og deres bøger læser jeg med stor interesse. Men nej jeg stoler faktisk ikke på staten, til at styre vores penge. Kunne vi få en 100% reserve baseret guld standard, så kunne jeg sagtens leve med at nationalbanken stod for den midlertidigt. Men de tog os af den tidligere, og gav os vores nuværende matadorpenge. Og andre landes erfaringer med en offentlig centralbank, har heller ikke været prangende. Hvem sagde Zimbabwe?.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.