Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
VELSIGNET I KRIG

Dansk præst kaster med hjemmelavet bombe

Start et spil på Spigo.dk
Spil

En dansk feltpræst har forsvaret en dansk militærlejr og deltaget i en offensiv mod Taliban i Afghanistan. Det viser feltpræstens egen dagbog. Eksperter mener, at det er et klokkeklart brud på Genève Konventionerne.

18. jan. 2012 kl. 16:49 Rikke Dyrberg
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rikke Dyrberg

En dansk feltpræst har deltaget aktivt i krigen i Afghanistan. Med håndgranater og automatvåben har han været med til at forsvare en dansk militærlejr. Desuden har han deltaget i en offensiv mod Taliban.

Dermed har feltpræsten overtrådt Genève Konventionerne, og hans aktive deltagelse kan have været med til at bringe andres sikkerhed i fare, vurderer flere eksperter i humanitær folkeret.

"En feltpræst må under ingen omstændigheder tage aktiv del i krigshandlinger," fastslår Anne Sofie Lauritzen, der er rådgiver i humanitær folkeret i Dansk Røde Kors.

Det er feltpræst Victor Greves egen dagbog, der afslører, at han brugte andet end Biblen under sin udstationering i Afghanistan i 2010.

Beskriver krigshandlinger i dagbog

Præsten, der i dag er sognepræst i Haderslev Stift, var sendt ud i den krigshærgede Helmand Provins for at være sjælesørger for danske soldater.

Men i sin dagbog, som Victor Greve selv har delt med Avisen.dk, beskriver han i detaljer flere situationer, hvor han har benyttet tunge våben.

Eksempelvis skriver han den 4. maj 2010, hvordan han - side om side med danske kampsoldater - forsvarer en militærlejr mod Taliban.

"Nu står jeg her som en anden soldat og forsvarer lejren med en karabin (automatvåben, red.) og håndgranater."

I dagbogen beskriver han blandt også om et tilfælde, hvor han deltog i et angreb på Taliben uden for den danske lejr.

Læs dagbogen: Jeg kaster en hjemmelavet bombe…

I Forsvarets bestemmelser står der sort på vidt, at en feltpræst som Victor Greve er non-kombattant. Det vil sige ikke-soldat.

Rystet over fjendtlig feltpræst

Ifølge eksperter i humanitær folkeret må non-kombattanter som for eksempel feltpræster og nødhjælpsarbejdere under ingen omstændigheder deltage i fjendtligheder.

"Et af de vigtigste grundprincipper i Genève Konventionerne er at skelne mellem kombattanter og non-kombattanter for at beskytte dem, der ikke deltager i krigen," forklarer Anne Sofie Lauritzen, der er rådgiver i humanitær folkeret i Dansk Røde Kors.

Hun har fået læst passagerne fra feltpræstens dagbog højt i telefonen.

Artiklen fortsætter...

VELSIGNET I KRIG
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
19.01-2012 | 21:51 af Kurt Heinrich Frandsen
Her er en beretning om en fortabt søn, som for længst har påbegyndt sin rejse hjem til Gud igen:

http://www.dr.dk/nu/player/#/dr2-global/28605

Burde enhver feltpræst ikke præsentere
"sine soldater" for denne dokumentar om
en fortabt søn fra det virkelige liv?
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites