Det blev alt andet end godt, da Tine Baun onsdag gik på banen i super-serie finalerne.
Den bedste danske badmintonspiller på kvindesiden løb nemlig ind i et uventet nederlag til Pui Yin Yip fra Hongkong.
Badminton.dk dækkede kampen og kan fortælle, at Tine Baun på intet tidspunkt var foran i første sæt, som den danske verdensfemmer tabte med 21-18.
Andet sæt kom der bedre spil fra danskeren, der på et tidspunkt var foran 17-14. Alligevel var det Pui Yin Yip der løb med andet sæt og sejren, da det lykkedes hende at vinde 22-20.
Nederlaget lægger et betydeligt pres på Tine Baun, der højst sandsynligt skal vinde sine sidste to gruppe-kampe for at komme i semifinalen.
En af kampene er mod den finaleseedede Wang Yihan, så der skal nok lidt held i Baun's sprøjte, hvis det skal lykkedes hende at gå videre.