Af Christina Agger, chag@avisen.dk

Over fire timers dagligt gravearbejde, vabler på hænderne og kun tilladelse til at holde pause én ad gangen uden for spisepauserne.

Sådan oplevede to børn den sommerlejr, som Dansk Flygtningehjælp inviterede dem med på.

Men det ønsker Anne la Cour Vågen, leder af asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, ikke at forholde sig til.

»Min kommentar er: Vi har så sent som i går været i kontakt med deres mor igen, og hun kan ikke genkende noget af det, I påstår. Vi synes, at det er relevant og det rigtigste at tale med moren og ikke med børnene, da det er mindreårige børn. Derfor henholder vi os til det, vi tidligere har sagt.«

Men moren deltog jo ikke i sommerlejren – det gjorde børnene. Og deres beskrivelse af, at sommerlejren var mere hårdt arbejde end socialt samvær, harmonerer jo ikke med jeres beskrivelse. Hvad er din kommentar til det?

»Jeg vil ikke kommentere en udtalelse fra børnene. Vi synes, at det er rigtigst at tale med moren, da det er mindreårige børn.«

Moren var til stede, da vi interviewede både børnene og hende selv. Hun gav desuden tilladelse til, at vi måtte bruge det i avisen. Og igen – hun var ikke til stede under sommerlejren, det var børnene. Så hvordan forholder du dig til det, børnene siger?

»Jeg må sige igen, at jeg synes, at det etisk mest korrekte er at tale med moren.«

Børnene oplyser også, at de ikke måtte holde pauser samtidig. Hvad siger du til det?

»Min kommentar er den samme.«