Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dansk Erhverv: Finansloven er en vækstbremse

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Erhvervslivet savner vækst-initiativer, lyder det efter der er fundet flertal til finansloven.

20. nov. 2011 kl. 15:50 (opdateret kl. 16:45) Maria Bendix Olsen
Dansk Erhverv frygter, at den nye finanslov er lig med færre job.
Dansk Erhverv frygter, at den nye finanslov er lig med færre job. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Maria Bendix Olsen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Det er ikke jubelråb, man finder hos erhvervslivet, efter S-R-SF-regeringen har fundet flertallet til finansloven med støtte fra Enhedslisten.

Dansk Erhverv savner flere punkter, der kan hjælpe på at skabe et økonomisk opsving.

"Vi skal have væksten tilbage. Men man kan ikke på en gang tale om bedre vilkår for erhvervslivet og samtidig indføre en lang række afgifter, der gør det sværere at drive virksomhed i Danmark. Afgifter på grænsehandelsfølsomme varer, arbejdsskadeafgifter, afgift på husstandsomdelte reklamer mv. er endnu en vækstbremse for et i forvejen hårdt presset erhvervsliv," siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.

Organisationen er dog ærgerlig over det massive fokus på de multinationale selskabers skattebetalinger.

"Når Danmark skal tiltrække virksomheder og arbejdspladser er det vigtigt, at vi fremstår som et positivt sted at drive virksomhed. Det er en kortsigtet strategi, hvis regeringen mistænkeliggør de multinationale selskaber og taler om jagt på "banditter i habitter", som regeringen desværre finder det nødvendigt at betegne de multinationale virksomheder. Det sender de helt forkerte signaler til de udenlandske virksomheder, der skaber stor værdi for Danmark," siger Jens Klarskov.

Tidligere Dansk Erhverv også været meget kritisk over for en række afgifter.

"De produktive dele af det danske samfund bliver yderligere ramt af en buket af skatter og afgifter indeholdende afskaffelsen af skattefrihed for sundhedsforsikringer, afgifter på hustandsomdelte reklamer og en øget arbejdsskadeafgift. Når man øger virksomhedernes omkostninger, fører det til flere konkurser og færre arbejdspladser," har det tidligere lydt fra Dansk Erhverv.

Der er dog også ros, efter flertallet til finansloven nu er fundet.

"Det er positivt at regeringen har fundet midler til at styrke forskning og uddannelse. Nu er det vigtigt, at pengene bliver brugt til at styrke de mest vækst- og jobskabende samt fremtidsorienterede brancher," siger Jens Klarskov.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
21.11-2011 | 10:42 af Kaj Møldrup
Kritikken fra Danske Erhverv klinger hult. Den nye regering giver økonomien en kick-start med fremrykning af massive investeringer, som sikrer opgaver til vrksomhederne og beskæftigelse til de ansatte og nye medarbejdere.

Finansloven rummer en række initiativer med masser af fokus på vækst, som LO-formand Harald Børsting slår fast. Også Danske Erhverv burde dele hans glæde over blandt andet aftalen om boligrenovering, bekæmpelse af social dumping og en styrkelse af arbejdsmiljøet.

Det samme gælder en styrket indsats for at skabe praktikpladser, og at der nu bliver givet et ekstra halvt års sikkerhed for de titusinder af personer, der står til at ryge ud af dagpenge-systemet næste år som konsekvens af den gamle regerings halvering af dagpengeperioden.

Kan det virkelig passe, at Danske Erhverv ville foretrække den gamle regerings lad-os-nu-vente-og-se-politik - i stedet for aktiv handling og en omfattende indsats for, at arbejder og investerer os ud af vanskelighederne? Det ville bestemt ikke være i virksomhedernes interesse!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites