Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Danmark skal støtte børneslaver og gadebørn

Start et spil på Spigo.dk
Spil

I aften er der Danmarks Indsamling 2012, og i år samles der ind til børn på flugt og flygtninge i ti afrikanske lande.

3. feb. 2012 kl. 06:43 Maria Bendix Olsen
Op mod fem millioner afrikanske børn lever på flugt. Nu skal der samles danske kroner ind til dem, så de kan komme i skole, få medicin og tag over hovedet.
Op mod fem millioner afrikanske børn lever på flugt. Nu skal der samles danske kroner ind til dem, så de kan komme i skole, få medicin og tag over hovedet. Foto: Jonatan Jerichow
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Maria Bendix Olsen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Mens de fleste børn herhjemme går i skole, har sit eget værelse og får mad hver dag - så er op mod fem millioner børn i Afrika på flugt.

Det er de børn, som der er i fokus til Danmarks Indsamling 2012 i aften.

Fælles for børnene er, at de enten har været eller stadig er på flugt fra for eksempel krige, drab, sultkatastrofer eller hvis deres forældre er døde i konflikter eller pga. sygdom. Men det kan også være børn, der har været handlet som slaver, tidligere børnesoldater eller gadebørn.

Mange børn i flygtningelejre har også brug for hjælp, fortæller Lone Grove Hermansen, der er talsmand for indsamlingen og kommunikationschef i SOS Børnebyerne.

"Et eksempel er en dreng, jeg har mødt i det nordlige Uganda. Han er vokset op i en flygtningelejr, fordi hele hans familie har oplevet konflikt og terror i to årtier, og flere børn i familien har været børnesoldater. Han har mistet sin mor, kender ikke sin far, går ikke i skole og har kun sine bedsteforældre," fortæller hun.

Han vil kunne få gavn af penge fra aftenens indsamling, der sendes på DR.

"Her vil pengene kunne hjælpe ham i skole og hjælpe hans bedsteforældre, så de kan passe på børnene, og så de alle kan komme videre og få en god fremtid," siger Lone Grove Hermansen.

Sidste år blev der samlet 87 millioner kroner ind - og i år håber de 12 organisationer, der er sammen om indsamlingen, på masser af opbakning fra danskerne.

"Med 150 kroner kan man sende et barn i skole. Og for 150 kroner kan man købe nok såsæd til en hel flygtningefamilie, så familien et år senere kan klare sig selv," fortæller Lone Grove Hermansen.

De 12 organisationer hjælper Børn på flugt og flygtningefamilier i Uganda, Etiopien, Elfenbenskysten, Rwanda, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Mali, Burundi, Somaliland og Kenya.

Børnefonden, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp er tre af de 12 organisationer, der står bag indsamlingen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
03.02-2012 | 10:20 af gitte rasmussen
Enig vi skal hjælpe disse børn. Men der vil ikke gå lang tid, før vi har millioner af børn i Europa der kommer til at leve på samme måde. Hvem hjælper dem vi har allerede nu ? jeg har set mange gadebørn i EU-landene. Og det tal vil vokse og vokse med den finanspagt de har lavet.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites