Det kan betale sig at opføre sig ordentligt. Det erfarer dansk klubfodbold nu, hvor man belønnes nok en gang for fairplay.
Sammen med Skotland og Norge har de danske klubhold haft så gode manerer på fodboldbanen, at det udløser en ekstra UEFA Cup-plads i den kommende sæson.
Det europæiske fodboldforbund, Uefa, har bekræftet, at Danmark sammen med Skotland og Norge fører Uefas fairplay-rangliste. Listen er baseret på et pointsystem, der tager udgangspunkt i, hvor mange røde og gule kort hver klub og dansk fodbold som helhed har modtaget inden for det seneste år.
Det betyder, at Danmark nu har én plads i Champions League-kvalifikationen og fire i kvalifikationen til Europa League.
FC København fører i øjeblikket den hjemlige fair play-liste foran OB, Randers og Brøndby.
Da FC København og OB formentlig får to af de oprindelige danske pladser i de europæiske turneringer, forventes det, at Randers FC vil få glæde af den ekstra plads.