Dronning Margrethe og prinsgemal Henrik drager 29. april til engelsk eventyrbryllup i katedralen Westminster Abbey.
Det sker, når den britiske prins William siger 'ja' til sin udkårne, Kate Middleton, som han kendt siden 2001.
Sådan lyder vurderingen fra Bodil Cath, royal reporter gennem 35 år, som sætter sin penge på, at gæstelisten også rummer det danske regentpar.
"Det er generelt sådan, at regenterne i hele Europa vil blive inviteret," siger hun til B.T og tilføjer:
"Det kommer jo an på, om de kan, og der ikke står andre ting i deres kalender, ellers vil man nok sende kronprinseparret, som i øvrigt nok også får en invitation."
Det hører til gengæld til blandt sjældenhederne, at det engelske hof deltager i store royale begivenheder i Danmark. Kun ved et enkelt tilfælde har det britiske kongehus vist sig ved de seneste seks større arrangementer herhjemme.