Det viser en opgørelse fra netop LO.
"Det er på allerhøjeste tid, at dagpengesatsen bliver hævet. Ellers risikerer vi, at fundamentet for den danske model krakelerer," siger LO's næstformand Lizette Risgaard ifølge flere medier.
Hun mener, at regeringen og arbejdsgiverne bør tage tallene meget alvorligt. Den lave dagpengesats kan medfører, at lønmodtagerne kræver kompensation på andre områder.
"Med den lave dagpengesats er der jo udsigt til, at medarbejderne vil kræve længere opsigelsesvarsler, når kompensationsgraden på dagpengene er blevet så ringe."
I dag er en gennemsnitlig LO-lønmodtager kun dækket 52,4 procent af sin indkomst, hvis denne mister sit arbejde og kommer på dagpenge.
/Newspaq/