Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

DA ærgrer sig over forlænget dagpengeperiode

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Direktøren for Dansk Arbejdsgiver forening ser både gode og dårlige tiltag i den nye finanslov.

20. nov. 2011 kl. 17:42 Kasper Kristensen
Det er positivt, at der kommer nye vinkler på aktiveringen, mener DA.
Det er positivt, at der kommer nye vinkler på aktiveringen, mener DA. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Kasper Kristensen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Der er især én ting, der skærer i øjnene på direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening, Henrik Bach Mortensen, når han kigger på den finanslov, der nu er klar til at blive vedtaget af S-R-SF-regeringen og Enhedslisten .

"Det er rigtig galt, at man har besluttet at forlænge dagpengeperioden i et halvt år," siger han til Newspaq.

"For samfundet og arbejdsmarkedet er det rigtig skidt. Det betyder, at der er en række mennesker, der ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, som ellers var kommet i beskæftigelse," siger Henrik Bach Mortensen.

Regeringen og Enhedslisten har besluttet, at dagpengeperioden først skal sættes ned fra fire til to år fra 2013 og ikke fra midten af 2012 som ellers planlagt.

Men det er skidt, mener DA.

"Alle undersøgelser viser, at når folk nærmer sig afslutningen på deres dagpengeperioder, så gør de en ekstra indsats. Den ekstra indsats er nu blevet udskudt i et halvt år," siger han.

På den positive side fremhæver Henrik Bach Mortensen uddannelsesmulighederne for arbejdsløse, der nu i større grad målrettes mod arbejdsmarkedet.

"Det er også godt, at der kommer nogle nye vinkler på aktiveringen," siger han og fremhæver, at ledige nu kan få betalt et AMU-kursus, der kan opkvalificere dem til et job i en bestemt virksomhed.

"Det er meget målrettet, og den mest intelligente måde at bruge uddannelse på i beskæftigelsespolitikken. Helt modsat den hovedløse aktiveringspolitik, hvor folk blev placeret på en uddannelse, der ikke pegede mod noget specifikt job," siger han.

Henrik Bach Mortensen kalder det også positivt, at man har udskudt beslutningen om at forlænge sygedagpengeperioden.

"Forhåbentligt betyder det, at man har droppet at udvide sygedagpengeperioden, som ville være en rigtig dårlig ide," siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
20.11-2011 | 21:12 af leif rasmussen
"Alle undersøgelser viser, at når folk nærmer sig afslutningen på deres dagpengeperioder, så gør de en ekstra indsats. Den ekstra indsats er nu blevet udskudt i et halvt år," siger arbejdsgivernes formand.
Hvilke undersøgelser? Mig bekendt er der ingen som har undersøgt dette forhold, men manden har jo ret, i den forstand, at alle ledige som finder arbejde, gør det i slutningen af deres ledighedsperiode! Men det behøver man jo ingen dyre undersøgelser, for at finde ud af.
Det der i virkeligheden piner arbejdsgiverne er, at det ikke helt er lykkedes for deres lakajer at forringe vore arbejdsforhold så meget som de havde ønsket. Men nu de kan jo selv prøve lykken, ved de kommende overenskomstforhandlinger.
 
20.11-2011 | 21:19 af Steen Uffe Tommerup
Der var vist nok - ganske rigtigt - en undersøgelse der viste det.

Men undersøgelsen blev lavet under opsvinget - dvs før finanskrise og det vanskeligere jobmarked.

Faktisk er jeg SÅ uendelig træt af dét fortærskede argument, der ikke er funderet i de faktiske og nuværende samfundsforhold! Det er uværdigt og usandt!
...men det er selvfølgelig godt til at udstille ledige som dovne og sådan nogle som udnytter dagpengene...

 
 
21.11-2011 | 09:46 af Finn Sørensen
Kommentar er blevet slettet.
 
21.11-2011 | 09:56 af Finn Sørensen
Hvis de gode arbejdsgivere/-købere så bare lige ville anvise lidt flere jobs, som kan søges! Da jeg, for snart 20 år siden, sidst blev arbejdsløs, med 6 ugers opsigelse! - så begyndte jeg omgående at søge job - og reddede også 14 dages dobbelt løn! For det lyder altid bedre, at kunne sige: Jeg er stadig i arbejde, men er hjemsendt!
Den nye regerings forslag har reddet mig en værdig afsked med arbejdsmarkedet, - med 1 måneds overskud!, - til jeg fylder 65!
Jeg har ikke den berømte:"Skrædders chance i Helvede" for at få et nyt job, som snart 64 årig!!!
 
21.11-2011 | 09:59 af Jess D. Skov-Nielsen
DA ærgrer sig?... jammen dog, det havde jeg slet ikke forudset... så kan de jo ikke få alle de løntrykkere de så gerne vil have ud i fattigdomskøen... den reaktion var helt og aldeles forventet.
 
 
21.11-2011 | 11:19 af Erik Rasmussen
Jeg kender ikke den statistik DA henviser til, men har tidligere hørt at DA vennerne i den nu hedengangne VKO regering har henvist til den samme tal - men hvilke tal ???
Det må være sådan, at så længe der er en alt for stor ledighed, ja så de ledige naturligvis ikke "falde-ud-af" dagpengesystemet. Hvad havde DA forestillet sig, skulle et stort antal dagpengemodtagere pr. 1/7 2012 være henvist til kontanthjælp, hvis eller de ville være berettiget til kontanthjælpen.
Vi taler her om rigtige menesker der vil miste deres forsørgelsesgrundlag, familier der ikke mere har et økonomist grundlag der gør at de kan være en ligeværdig del af det danske samfund.
 
 
21.11-2011 | 12:18 af Dennis Persson
ja det er flot at Da direktør kan komme med sådan en dum kommentar, han skulle hellere se at komme igang med at skaffe flere jobs i stedet for at at pisse på folk der allerede ligger ned, det er nok fordi han har sit på det tørre, han kan sikker leve resten af livet på hans fede pensionsopsparing og diverse investeringer, hvis han havnede i samme senario som der er flere ledige der gør, men forskellen på dem og ham er at de kan kun overleve når det har solgt bilen , og huset på tvangsaktion, og derefter kan de så få hjælp af samfundet når de er helt nede i skidtet,fy for satan,
og hvis man ikke skal være farvet af sine holdninger som jeg jo er? så er det jo ikke særligt økonomisk at der lige pludselig skal skaffes boliger til den udsatte familie, børn skal skifte skole, eventuelt er forældrene blevet skilt på grund af manglende indkomst,men det er måske det som DA kunne tænke sig, at en sådan luksus skal heller ikke findes , i vores "velfærdsamfund", nej stik du piben ind og beskæftig dig med det du er bedst til ,for dine socialpolitiske egenskaber dækker vist kun hvad dine medlemmer har brug for billig arbejdkraft, og hvis din holdning til dette problem for vores fælles samfund, er den som du fremviser i din kommentar er jeg sikker på at du vil få ros på næste bestyrelsesmøde i DA , da konsekvensen af din holdning er at der kommer bilig arbejdskraft, som står på gadehjørnerne med skilte som siger "VIL ARBEJDE FOR MAD" ,skam dig det her samfund er bygget op af ansvarelige arbejdgivere og fagforeninger,som godt ved at vi er i en fælles symbiose, som er godt både for samfund og firmaer,ikke kun for akionærer og firma ledere, og pas nu på for det kunne jo være du selv en dag er i samme knibe som dem du pisser på,og dem man træder på , på vej op ,dem møder man som regel på vej ned.
 
21.11-2011 | 12:24 af Dennis Persson
Ergo er mandens reson, ingen dagpenge = nul arbejdsløse,
manden tror at en ekstra indsats er at nappe en ekstra rejemad til frokost i kantinen , luk skuffen og fis ud og puds dit messinskilt foran DA ,Klaphat
 
21.11-2011 | 14:41 af henrik J
Undersøgelser....?
Der er løgn, forbandet løgn og statistik
Nu er der forskellige fakta, og et andet faktum er jo også at hvis man mister dagpenge-retten må man ned-prioritere sin arbejds-søgen, for istedet at jagte småpenge til dagen og vejen. Det fører til et større sort arbejde og flere smårapserier og hjemløse.
Som Lars Løkke siger: "Jeg vil have sulten tilbage!" (Forsiden af Børsen weekend 2010)

Mvh Henrik
 
 
21.11-2011 | 17:06 af Verner Andersen
En gang usammenhængende vrøvl fra DAs side; man henviser til ikke-eksisterende statistikker. Mere ønsketænkning end logik.
Tvært om søger eks. faglærte over i andre brancher og tager hvad der byder sig og skulle der engang komme gang i hjulene i DK. vil der mangle faglært og kvalificeret arbejdskraft og DA vil erfaringsmæssigt være de første der hyyyleer op om ingen gider arbejde og kan ikke få kvalificerede medarbejdere, samt kræve skærpede regler for Akassemedlemskab. En flok hysteriske kællinger er de.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites