Der vanker revanche, når Danmark endnu en gang tørner sammen med Sverige i et drabeligt nordisk arvefjendeopgør i VM-kvalifikationsturneringen. Det mener Danmarks midtbanespiller Daniel Jensen.
- De var ikke spillemæssigt overlegne mod os i nogle af kampene (I EM-kvalifikationen red.). På hjemmebane lavede vi nogle personlige fejl, der giver dem tre point. Men hjemme skal vi sætte dem på plads denne gang. Der må ikke ske det samme igen, og vi skal nok vise dem, hvem der bestemmer i norden.
Foruden Sverige skal Danmark op imod, Malta, Albanien, Ungarn og Portugal, og navnligt portugiserne kan blive en stor mundfuld, men det kunne have været værre, mener Daniel Jensen.
- Vi spillede træningskamp mod Portugal og vandt 4-1, så det kan lade sig gøre. Portugal er selvfølgelig et kanongodt hold, men de er ikke så gode som for eksempel Spanien, og jeg mener, at vi i hvert fald på hjemmebane har en rigtig god chance.
- Ud fra de hold, vi kunne have mødt, er det en god lodtrækning. Også fordi det er nogle hold, vi har gode chancer for at vinde over med vores spillestil. Portugal og Sverige ligger godt til os, fordi de giver plads.