Billeder af en færdselsulykke i Mexico går i øjeblikket verden rundt.
En 28-årig og angiveligt meget beruset bilist kørte i går direkte ind i en cykelfelt med omkring 300 ryttere.
Ved påkørslen blev flere af rytterne, som billederne viser, kastet op i luften. Mindst to er dræbt og flere er indlagt med alvorligt kvæstelser.
Politiet oplyser til lokale medier, at bilisten formentlig var faldet i søvn bag rattet. Bilisten er nu sigtet for trafikdrab.
Ulykken skete kort efter starten var gået på en 34 kilometer langt motionsløb på motorvejen mellem Playa Bagdad og Matamoros tæt ved den amerikanske grænse.
Efter ulykken måtte politiet beskytte den 28-årige mod rasende cyklister, der var klar til på det nærmeste at klynge ham op i nærmeste lygtepæl.
Den 28-årige bilist er angiveligt amerikansk statsborger.
