Karen Jespersen (V) benyttede i dag Folketingets spørgetid til at genoplive diskussionen om de trepartsforhandlinger, som den nye regering har varslet.

Finansminister Bjarne Corydon (S) kunne dog hverken hjælpe spørgeren eller tilhørerne med et præcist svar på, hvornår forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter og lønmodtagerne går i gang eller hvad, de præcis vil indeholde. Udover at målet er at øge arbejdsstyrken med 20.000 personer og dermed forbedre de offentlige finanser med fire milliarder kroner.

"Der vil blive indkaldt til forhandlinger i foråret efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne, der starter inden længe," sagde Bjarne Corydon.

Strategien med at vente til efter overenskomstforhandlingerne giver god mening, da det med al sandsynlighed gør forhandlingerne mindre komplekse.

Det siger Per Kongshøj Madsen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet til Newspaq.

"Køres de to typer forhandlinger parallelt, vil det blive skubbet frem og tilbage imellem forhandlingsbordene. Det risikerer at blive noget mudret, så det er der ikke noget overraskende i," siger han.

Der kører også et andet spil i forhold til de forestående trepartsforhandlinger, fortæller Per Kongshøj Madsen. Regeringen vil nemlig ikke ud med, hvad forhandlingerne præcis vil indeholde.

"Arbejdsmarkedets parter har ønsket at få stillet nogle rammer op for, hvad trepartsforhandlingerne vil komme til at indeholde. Men det er lidt ligesom et spil poker, hvor man ikke ønsker at vise, hvilke kort man har på hånden - selvom det er ens gode venner, man sidder til bords med" siger han.