Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 31. aug. 2010, kl. 13:43 og opdateret kl. 13:57
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Alberto Contador skrev for godt en måned siden under på en kontrakt med Team Saxo Bank - eller Saxo Bank SunGuard, som det kommer til at hedde.
Alberto Contador skrev for godt en måned siden under på en kontrakt med Team Saxo Bank - eller Saxo Bank SunGuard, som det kommer til at hedde. (Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza / POLFOTO)

Contador skadet

Den spanske cykelstjerne styrtede under træningen og slog sit højre knæ.

På en træningstur i udkanten af byen Pinto i Spanien, sendte en oliepøl den spanske cykelrytter en tur i asfalten. Det skriver det internationale nyhedsbureau AP.

Umiddelbart var skaden ikke så slem, så rytteren hoppede selv i sadlen igen og kørte hjem. Alberto Contador styrtede nemlig ikke langt fra sit hjem.

I nattens løb fik han dog stærke smerte i højre knæ. Stjernens læge mener, at smerterne skyldes betændelse i knæet, og han undersøges nu nærmere.

Styrtet sker knap en måned efter Bjarne Riis har købt den lille spanier til Team Saxobank - eller Team Saxobank Sungard, som det kommer til at hedde.

Contador er Riis' store håb, efter Schleck-brødrene har forladt ham til fordel for tidligere sportsdirektør Kim Andersens nye hold.

Netop dette hold skabte stor dramatik lige op til året Tour de France, da Riis valgte at fyre sin mangeårige samarbejdspartner, der i al hemmelighed havde forhandlet med de to luxembourgske brødre.

Contador fik ifølge en pressemeddelelse masser af tilbud efter årets Tour-sejr, men han valgte uden megen betænkningstid Riis' som sin nye ejer.

Ifølge Contadors presseservice havde han planlagt træningspause fra næste uge, men den nye knæskade tvinger ham nu til at begynde pausen en uge tidligere.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.