Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Computerprogram ordner jobsøgningen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Jobhjælp Ledige kan nu få hjælp af et computerprogram til at søge de fire obligatoriske jobs om ugen. Beskæftigelsesministeren mener, programmet er ulovligt, men der er endnu ikke sat en bremser for det.

14. aug. 2008 kl. 15:51 Pelle Ammundsen
Del på Facebook

Søren W. Rasmussen ved udmærket godt, at han nok ikke bliver inviteret til småkager og en hyggesnak hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lige med det samme.

Han har nemlig blæst til åben kamp mod beskæftigelsesministeren og loven om, at alle ledige skal søge fire jobs om ugen.

Søren W. Rasmussen står bag computerprogrammet Checkjobnet, der sørger for, at ledige uge efter uge kan få søgt de obligatoriske jobs på Jobnet.dk uden at løfte en finger. Og selvom Claus Hjort Frederiksen for et halvt år siden meldte ud, at programmet var ulovligt, er der endnu ikke sat en stopper for det.

Tåbelig lov

Programmet modarbejder direkte ånden i loven, der gerne skulle få de mere dorske ledige ud af starthullerne og i gang med at søge job, men Søren W. Rasmussen mener ikke, han gør noget galt.

»Det er en tåbelig lov,« siger han.

»Problemet er ganske enkelt, at der ikke er et tilstrækkeligt antal ledige stillinger i landet, der matcher de kvalifikationer, som de nuværende ledige er i besiddelse af. Det betyder, at ledige er nødt til at søge stillinger, som ligger meget langt fra deres kompetencer,« siger han.

I øjeblikket ser Arbejdsmarkedsstyrelsen på, hvordan der kan sættes en stopper for de automatiske ansøgninger, og Claus Hjort Frederiksen kalder det »trist«, at programmet stadig findes. Han understreger, at han stadig mener, det er ulovligt at bruge programmet.

»Brugerne risikerer at blive trukket i ydelse, hvis de ikke søger seriøst og realistisk,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Hjælp til ældre

Søren W. Rasmussen vurderer, at programmet er blevet downloaded omkring 10.000 gange. Men fra Arbejdsmarkedsstyrelsen lyder det, at deres seneste undersøgelse viste, at det kun er knap 300 ledige, der benytter det i praksis.

Søren W. Rasmussen er 63 år, uddannet dr. scient i genetik og har selv været ledig i fire år. Ideen til programmet opstod, da han var på jobansøgningskursus, hvor han sad sammen med en del ældre mennesker, der ikke havde noget begreb om, hvordan man søger jobs på nettet.

Jobnet.dk har et par gange forsøgt at ændre proceduren, så programmet ikke virkede, men Søren W. Rasmussen har hver gang fået skruet lidt på koderne, så det igen virker. Og han håber, at en virksomhed snart får øjnene op for hans talenter, så han slipper for at gå ledig.

»Jeg bruger også programmet som et supplement til min egen jobsøgning. Jeg har sendt næsten 1.000 ansøgninger, og det er faktisk kun et fåtal, der er sendt automatisk,« siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
14.08-2008 | 17:03 af Flemming Jensen
Som sædvanlig er Claus Hjort fuld af løgn. Der er ingen lovhjemmel til udtalelsen om, at systemet er ulovligt.

Det er sandsynligvis - og jeg gentager sandsynligvis - et problem for den ledige, hvis den ledige lader en alt for stor del af jobsøgning foregå via systemet.

Sandsynligvis, fordi alle aktører på området - og det gælder også ministeriet selv - afventer en lang række afgørelser fra ankestyrelsen.

Claus Hjort løg også, da han i forbindelse med cirkulærets offentliggørelse understregede, at det ikke var udtryk for en stramning af reglerne, men en præcisering af reglerne. Men det var en gedigen stramning. Ledige søgte - efter jobnets egne undersøgelser - i gennemsnit ca. 6 jobs om måneden - nu blev kravet 17-18 jobs om måneden, altså en 3-dobling. Vær opmærksom på, at han ikke ændrede nogen bekendtgørelser og ej heller vejledningen på området.

Lediges jobsøgning var - med et gennemsnit på 6 om måneden - udtryk for en rimelig jobsøning, hvor langt de fleste ledige kunne finde relevante jobs at søge. Selv på det tidspunkt havde arbejdsgiverne svært ved at dokumentere, at de ikke kunne få stillinger besat. Dokumentere er noget helt andet end skrigeriet i pressen om, at man kender nogen, der kender nogen, der kender nogen, der nok mangler en medarbejder.

Rådighedsreglerne fungerede altås på dette område, hvilket ministeren derefter forsøger at ødelægge. Hans formål er at få flyttet ledige over til kontanthjælpssystemet, hvor han skærer langt hårdere i ydelserne. Han tror kun på pisken, og at den skal svirpe så hårdt som muligt.

Hvis det f.eks. drejede sig om at styrke virksomhedernes ønske om at rekruttere ledig arbejdskraft, så kunne han pålægge alle virksomheder at indlægge deres ledige stillinger på jobnet.

Respekt for Søren W. Rasmussen, der gør en god indsats for at få systemet til at virke så godt som muligt.
 
 
15.08-2008 | 13:12 af Hans Devantier
CHF skal vist ikke råbe alt for højt om "ulovligt og trist" - det er jo hele hans egen "business plan".

Bravo til Søren for at udstille Hjorten i skarpt lys
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites