Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 9. feb. 2010, kl. 13:01
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Slammet fra nikotin kan give kræft - også flere år frem i tiden.
Slammet fra nikotin kan give kræft - også flere år frem i tiden. (Foto: www.colourbox.com)

Cigaretslam på væggen slår dig ihjel

Nikotingule vægge kan give kræft, viser ny dansk forskning. Også selvom der ikke længere ryges i rummet.

Pas på, hvis du lever eller arbejder i rum, hvor der er blevet røget.

Selv efter, at smøgen er slukket, og røgen er luftet ud, så sidder der giftstoffer tilbage på alle overflader i rummet.

Nogen gange kan man se de gule belægninger af nikotin - men selv hvis de ikke er synlige, så kan de alligevel give kræft. Det viser ny amerikansk forskning ifølge videnskab.dk.

Nikotinen binder sig ifølge forskerne sammen med andre kemikalier på væggen, og skaber så en yderst kræftfremkaldende substans. Og den bliver i lokalet, selvom det er dage eller år siden, at der sidst blev røget i rummet.

Derfor bør man helt forbyde rygning indenfor. Det siger Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens bekæmpelse.

"For det første er det ulækkert, og det lugter. Nu har det så også vist sig at være kræftfremkaldende. Så det er noget man skal undgå - og det er let at forebygge ved at forbyde rygning andre steder end i den fri natur," siger hun til Newspaq.

Hun mener, at opdagelsen bør få politikerne til at stramme rygeloven endnu mere.

"Det er jo kræftfremkaldende stoffer, og den slags ønsker vi jo ikke at have i arbejdsmiljøet. Det her er en oplagt mulighed for at få revideret rygeloven, så det ikke længere er muligt at ryge indendørs," siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Hun understreger, at det ikke er muligt at sætte tal på risikoen for at få kræft fra nikotin-slammet - det er nemlig forskelligt, alt efter hvordan huset er bygget og hvor meget der er røget. Derfor fastslår hun, at man er nødt til at stramme op på lovgivningen, for at være sikker på, at kræftrisikoen minimeres.

09.02-2010 | 13:08 af Søren Højbjerg
Det lyder som noget fra en Alien film. Mon ikke de der 'forskere' skulle få undersøgt sig selv?
09.02-2010 | 13:19 af Knud Sandbæk Nielsen
Nu må jeg snart se at holde op med at slikke væggene.
 
09.02-2010 | 13:20 af Lars Nunnegaard
Jeg il også hellere slikke noget andet. :o)))
 
09.02-2010 | 13:21 af egon legaard
Læs navnet...INGE HAUNSTRUP CLEMMENSEN...så er vi inde i fanatikerjunglen og de "videnskabelige " teser. Forresten...mon ikke man kan blive blind af, at se på en cigaretpakning ?
 
09.02-2010 | 13:25 af Knud Sandbæk Nielsen
De dér kemikalier i mine vægge, som røgen går i forbindelse med, hvem er kommet med dem uden at spørge, om jeg er ryger? Er det også farligt at ryge, hvis man maler sine vægge uden kemikalier? Hvis det krlæftfremkaldende stof bliver siddende i væggene så længe, hvordan kommer det så i nærheden af folk, og slipper det aldrig op, når folk får det i sig, så det ikke længere sidder i væggene? Eller flytter folk ind i væggene, så stoffet stadig er der? Er der folk i mine vægge?
 
09.02-2010 | 13:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.02-2010 | 13:43 af Lars Nunnegaard
Vil overveje det! :O)))
 
09.02-2010 | 13:47 af Knud Sandbæk Nielsen
Nu kan jeg bedre forstå, at der lugter af kål nede på anden...
 
09.02-2010 | 14:08 af kirsten hansen
Haha, Ja så dør jeg da nok af kræft, for nicotinen fra de forrige lejere dukkede de op da jeg flyttede ind, selv om der var nymalet. Der viste sig hurtigt store skjolder oppe omkring loftet!'
Men må da indrømme, at min egen røg ikke har gjort det bedre!
Jeg har hørt, at man idag bruger noget at vaske væggene over med, der holder røgen inde så det ikke kommer frem igen, så det vil jeg prøve, når jeg på et tidspunkt skal have malet!
I øjeblikket er det for koldt til at stå udenfor og ryge, men til foråret, må jeg nok tage konsekvensen, hvor jeg enten må stoppe,(uha) eller gå ud på altanen!
 
09.02-2010 | 18:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.02-2010 | 19:03 af Carsten Svendsen
Man føler sig jo næsten som 'social bedrager' - bare fordi man ikke er død endnu! ! !
09.02-2010 | 21:32 af kirsten hansen
Carsten, døden kommer når den kommer, det er ikke noget jeg spekulerer på - men der er lidt langt mellem gæsterne;-)
 
10.02-2010 | 03:37 af Knud Sandbæk Nielsen
Kirsten, det med de forrige lejere...
Hvis man nu flytter ind i en lejlighed med nikotin,
men UDEN de kemikalier i malingen, som går i forbindelse med noget i røgen...
Og hvis man så går ned og køber maling med sådanne kemikalier i...
Så er det jo malingen, der går i forbindelse med røgen,
og ikke røgen der går i forbindelse med malingen!!!

Så er det malingen, der den tilsatte, udløsende faktor, og ikke cigaretrøgen.

Kan du se, hvor jeg vil hen?

Cigaretrøgen og malingen går i ét.
Nu er det pludselig meget mere giftigt.
Men cigaretrøgen har jo ligesom vundet anciennitet?
Den er endda "lagt på" så fint,
at da Vinci ikke kunne have brugt flere lag.

Har røgen så ikke "vundet hævd"?
Det var sgu ikke manden på gulvet, der kom med stofferne.
Det var industrien, som nu også kommer med maling, der ikke kan tåle røgen!

Hvad fanden er meningen?

;D
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.