I krigen mod terror står amerikanske soldater stadigt sjældnere ansigt til ansigt med fjenden. I stedet benytter den amerikanske hær sig i stigende grad af dronefly, der er fjernstyrede og ubemandede.
Bureau of Investigative Journalism (BIJ) har undersøgt antallet af ofrene for droneflyene, og konklusionen er, at hver tredje bombning har dræbt mindst ét barn.
I alt har flyene dræbt ca. 2.000 mennesker i Afghanistan siden 2004, fastslår bureauet, og heraf skulle 168 være børn. I alt er mindst 385 civile blevet dræbt af bombeflyene, skriver bureauet.
I det værste tilfælde døde 69 børn under bombningen af en religiøs skole i 2006.
Unicef fordømmer bombningerne og opfordrer til, at de amerikanske myndigheder bruger alle midler for at undgå yderligere civile tab.
CIA nægter, at droneflyenes bombetogter skulle have kostet civile liv siden august 2010, men det anfægter BIJ, som hævder, at alene i september 2010 blev fire børn dræbt af dronefly.
Ifølge BIJ har præsident Barack Obama dog gjort en indsats for at minimere antallet af civile ofre.