I dag kan kært barn uden problemer hedde mange særprægede navne. Tag for eksempel Auralys og Goodluck, et pige- og drengenavn, som de danske myndigheder netop har godkendt. Men engang var det faktisk ikke så nemt at få et navn, der skilte sig ud fra det sædvanlige.

Det ved om nogen Christophpher stavet med dobbelt ph og med efternavnet Lindeberg.

Han var centrum i en af de hidtil største danske navnestridigheder, da Kirkeministeriet nægtede ham det specielle navn. Først i 1996 – efter ni års kamp og bøder på samlet 25.000 kroner – fik Christophphers mor lov til at stave sin søns navn på den specielle måde.

Christophpher, som i dag er blevet 21 år, forstår stadig ikke virakken:

»Det er jo bare et navn.«

Kaldenavn dobbelt ph

Da Christophpher blev født i 1987 ønskede hans forældre at give ham det særprægede navn for at signalere, hvor speciel han var som deres førstfødte.

Men i ni år gik den altså ikke. Kirkeministeriet nægtede at godkende den specielle stavemåde. Navnet kunne være til ulempe for barnet, lød det.

Det argument ryster Christophpher på hovedet af i dag. For han har faktisk aldrig oplevet sit navn som en ulempe. Han er aldrig blevet drillet på grund af det. Og han har heller ikke haft andre problemer med navnet, for eksempel når han skulle have et pas, fortæller han.

Faktisk har navnet kun givet anledning til positiv opmærksomhed, tilføjer Christophphers mor, Pia Agergaard.

»Det er altid kun blevet brugt på en god måde. Som da han gik i 10. klasse sammen med en anden Christoffer. For at kende forskel på dem blev han kaldt ph-Christophpher. Han er også blevet kaldt dobbelt-ph, men det har altid været på en god måde,« gentager hun.

Rart at være unik

Selv oplever Christophpher, at det faktisk ikke har været spor specielt at have et specielt navn.

»Det eneste er, når folk skal skrive mit navn. Så må jeg altid stave det for dem. Og når jeg når til ph for anden gang, stopper de næsten altid op,« beretter Christophpher og tilføjer:

»En enkelt gang har nogle venner sagt: Det kan man da ikke hedde. Så måtte jeg hive mit sygesikringskort frem for at bevise det.«

Selv om Christophpher egentlig ikke går så meget op i alt det navne-halløj, er han alligevel glad for, at han fik lov til at beholde sit særlige navn.

»For det er meget rart at vide, at man er helt unik på en bestemt måde,« oplever Christophpher Lindeberg.