Godt nok synger han en del med falset, men alligevel.
De fleste tilskuere havde nok ikke regnet med, at de skulle høre familiefaren Chris Martin fortælle om sin tvivl i forhold til sin seksualitet live fra scenen, da de indløste billet til Q Awards-showet i London i går aftes.
Ikke desto mindre var det ifølge The Sun præcis det, der skete.
Da Chris Martin gik på scenen til award-showet for at modtage en pris og skulle svare på, hvilke yndlingsbands han havde, da han voksede op, svarede han kækt:
"U2 og fem smukke mænd fra Stoke og Manchester. Jeg er ikke bange for at indrømme det. De fik mig til at spørge mig selv, om jeg var bøsse," skriver den britiske tabloidavis The Sun.
Senere på aftenen, hvor U2 kom på scenen for at modtage en pris, kunne trommeslageren Larry Mullen Jr. ikke dy sig.
"Chris Martin, jeg har et svar til dig - Du er bøsse", lød det.
For god ordens skyld skal det nævnes, at Chris Martin er lykkelig gift med skuespillerinden Gwyneth Paltrow.
Kilde: The Sun