Man kan kun forestille sig, hvordan Cho Seung-hui havde det, da han stod foran hele sin engelskklasse i gymnasiet, mens de sad og grinte og pegede fingre af ham. Forinden var han blevet bedt om at læse højt af en tekst, hvilket han nægtede. Men lærerens trussel om dumpe ham fik alligevel Cho til at åbne munden. Desværre, er der måske nogen, der tænker i dag.

For da han begyndte at læse med en unormalt dyb stemme, der lød som om, at han havde noget i munden, gik det galt.

»Hele klassen begyndte at grine og pegede på ham og sagde tag hjem til Kina ,« fortæller Cho s tidligere klassekammerat, Chris Davids, til NBC.

Ifølge en anden tidligere klassekammerat havde Cho det svært i gymnasiet.

»Der var bare nogle folk, som var virkeligt onde over for ham. De skubbede ham omkuld og grinte af ham. Han talte ikke engelsk særlig godt, og de gjorde virkelig grin af ham,« siger Stephanie Roberts til AP.

Typisk seriemorder

Efterhånden som historier som disse kommer ud, er der flere amerikanske eksperter, der peger på, at Cho indeholdt alle de karaktertræk, der passer på en typisk skoleskyder. Han havde ingen venner, han blev mobbet, han så ikke folk i øjnene, han gav alle andre skylden for alt og var opsat på hævn, han planlagde alt ned til mindste detalje og han var mand.

»Cho er i næsten alle henseender prototypen på de massemordere, som jeg har studeret de seneste 25 år. Men det betyder ikke, at man ville kunne have forudsagt hans udbrud,« siger professor i kriminalret James Alan Fox til AP.

Ifølge en undersøgelse fra 2002 følte 71 procent af de folk, der har skudt vildt omkring sig på skoler, at de var blevet mobbet, forfulgt eller såret af andre. Og det kan have haft afgørende betydning.

»I nogle af disse sager virker det som om, at oplevelsen af at blive mobbet havde en betydningsfuld indvirkning på angriberen, og det ser ud til, at det har været en faktor i beslutningen om at igangsætte et angreb på skolen,« står der i den offentlige rapport.

James Alan Fox vurderer, at Cho traf beslutningen om at gennemføre en massakre flere måneder forinden, blandt andet fordi han tog sig tid til at købe våben på en lovlig måde. Det kan også være derfor, at flere af de overlevende vidner beskrev Cho som overordentlig rolig.

»Der bliver lavet mange manuskripter i deres hoveder – meget planlægning. Når de først har besluttet sig for at handle, er der en hvis grad af tryghed og tilfredsstillelse i, at de får det sidste ord,« siger James Alan Fox.