En næsten to meter høj skulptur, der forestiller Jesus på
korset, har bragt sindene i kog i New York op til påsken.
Formanden for Den Katolske Liga, Bill Danohue, kalder
skulpturen ” et af de værste angreb på katolske følelser nogensinde”.
Han siger til BBC, at det er en helt bevidst provokation, at udstillingen
åbner før påskeugen, og opfordrer til en boykot af galleriet og det hotel, der
huser det.
Skulpturen, der bliver udstillet på Lab Gallery på Manhattan
fra næste mandag, er udført at den canadiskfødte kunster Cosimo Cavallaro, der
har brugt 90 kilo mælkechokolade til skulpturen. Han er kendt for at bruge
fødevarer i sin kunst og har tidligere malet et hotelværelse med mozzarella-ost.
Galleriets kreative direktør, Matt Semler, siger, at de på nuværende tidspunkt overvejer, hvad de skal gøre, efter at de har modtaget et overvældende antal email og telefonopkald med klager over skulpturen.