Forestil dig, at du stopper for at samle en blaffer op, og så sætter U2-forsangeren Bono sig ind på bagsædet.
Det skete for canadiske Kelsey Nichols, da hun kørte en tur med kæresten Gilbert Brule i nærheden af Vancouver.
"Jeg havde ikke lyst til at stoppe, men de vinkede, og Gilbert udbrød "Det er Bono"," siger Kelsey til Edmonton Journal.
U2 skulle give koncert i byen, og Bono var blevet overrasket af et skybrud, mens han var ude og gå sig en tur med sin assistent.
Den følgende aften annoncerede Bono sin taknemmelighed til selve koncerten.
"Jeg kan lide ishockey, fordi folk, der spiller ishockey, er den slags mennesker, der samler blaffere op," annoncerede Bono med henvisning til Gilbert, der spiller for det lokale ishockeyhold, Edmonton Oilers.
"Jeg har personligt erfaret det, for jeg blaffede i Vancouver netop igår. Kelsey, hans kæreste der kørte bilen, og Gilbert samlede en irsk blaffer op, og jeg er dem dybt taknemmelig," sagde han.
Som tak gav Bono parret VIP-billetter til koncerten.
Kilde: Edmonton Journal