Svendsen fra regnskabs-afdelingen drikker og Linda pjækker. Og har du hørt den om Jensen, der aaaaaltid ringer til Finland på firmaets regning?
Hver fjerde har bagtalt en kollega mindst en gang inden for den seneste uge. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har udført for Avisen.dk.
”Det er et chokerende højt tal. Det skal folk ikke beskæftige sig med på en arbejdsplads,” siger arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat Svend-Erik Hermansen.
HK: Skadeligt for det psykiske arbejdsmiljø
Han mener, at det er skadeligt, hvis kollegaerne hviske-tisker om hinanden i krogene.
”Det er ikke konstruktivt på nogen måde. Konkret giver det dårlig stemning. Det kan gå ud over produktionen, fordi det skader samarbejdet, og det skaber et dårligt psykiske arbejdsmiljø,” siger Svend-Erik Hermansen.
Forbundssekretær i FOA, Inger Bolwinkel, ærgrer sig over tallene.
”Det vidner om, at man ikke har det særligt godt på arbejdspladsen, hvis sådan noget forekommer,” siger Inger Bolwinkel.
Opskriften på bagtalelse
Ifølge hende er opskriften på en kollegial sviner: Travlhed og mangel på koordination. Særligt i kombination med manglende respekt og tillid på arbejdspladsen.
”Så kommer der hurtigt en krisesituation, hvor man finder en syndebuk,” siger Inger Bolwinkel.
Lektor Annie Høgh fra Københavns Universitet, der forsker i mobning og negative handlinger på arbejdspladsen, er ikke overrasket over antallet af bagtalere.
”Det er en pæn procent, men det overrasker mig sådan set ikke. Det svarer meget godt til det billede, vi har. Det ser ud som om, at der er en stigning i sladder og bagtalelse (på arbejdspladser, red.),” siger lektor Annie Høgh, Københavns Universitet.
Sladder og bagtalelse
Hun skelner mellem sladder, der ikke nødvendigvis er negativt, og bagtalelse, der er.
”Det er klart, at bagtalelse ikke særligt befordrende for et godt psykisk arbejdsmiljø og et godt samarbejde,” siger Annie Høgh.
Hun peger på, at bagtalelse kan sætte sig i arbejdspladsens kultur, og føre til en oplevelse af, at der er i orden at gå og tale negativt om hinanden.
Selv om der er langt fra bagtalelse til mobning, peger Annie Høgh på en sammenhæng:
”Bagtalelse og rygtedannelser indgår som en del af de negative handlinger, der kan bruges til mobning. Men så skal det ske mere end en enkelt gang,” siger hun.
HK: Risiko for en løbende process
12 procent af de voksne danskere er ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blevet udsat for mobning inden for et år.
Det er særligt udbredt i jobgrupper som hjemmeplejere, hjemmehjælp, omsorgsmedhjælpere, pædagoger og rengøringsassistenter.
Svend-Erik Hermansen er netop bekymret for, at bagtalelsen kan ende i mobning.
”Det går ud over dem, der bliver bagtalt, fordi man ikke ved, hvor det stopper. Der er en risiko for at det bliver en løbende proces. Vi er over i sladder og mobning samtidig,” siger han.
Lederne: Delt ansvar
Han mener, at ansvaret for at stoppe bagtalelser til syvende og sidste ligger hos ledelsen.
”Det er fra ledelsens side, at der skal sættes ind. De skal slå fast, at sådan noget gør vi ikke på vores arbejdsplads,” siger Svend-Erik Hermansen.
Hos Lederne mener man ikke, at ansvaret kan placeres entydigt i toppen af kransekagen.
”Vi er enige i, at ledelsen skal sætte ind, når de får kendskab til bagtaleri blandt kollager. Det er dårligt for det psykiske arbejdsmiljø og skal stoppes med det samme,” siger Malene Salskov Amby, arbejdsmiljøkonsulent i Lederne.
Men ledelsen kan ikke gøre det alene, siger hun:
”Medarbejderen har også et ansvar for at lade være med at bagtale deres kollegaer og på den måde bidrage til et dårligt arbejdsmiljø.”