Det er snart lang tid siden, Chiles oprindelige befolkning, Mapuche, mistede tålmodigheden med landets regering. Spændingerne er kommet så vidt, at præsident Sebastian Piñera har lovet top-prioritet for en anerkendelse af denne trængte befolkningsgruppe i grundloven.
Mapuche-folket ser sig selv om groft undertrykt og kræver en officiel undskyldning, som de ikke har fået. Lige nu er løftet fra Chiles side, at de vil nedsætte et råd, der skal “repræsentere denne befolkningsgruppe historie, tradition og kultur,” skriver Santiago Times.
Tidligt i januar medførte en mordbrand udført af mænd med hætter, at politi, hær og anti-terrorkorps blev sat ind imod Mapuche aktivister. To landejere i konflikt med de oprindelige over jord døde. Modsat klager aktivister over, skriver Latinamerica Press, at når politiet har dræbt deres folk, er de ansvarlige ikke blevet straffet. Nedbrændinger af Mapuch-huse straffes ikke.
Tiden er gået
Spændingerne med Mapuche er efter fem århundreder kulmineret til et punkt, hvor der ikke er flere undskyldninger for at manglende økonomiske og sociale udvikling for denne minoritet. Nu taler Piñera om en historisk gæld til Mapuche-folket.
Mapuche-folket overgav sig aldrig til de spanske kolonister og deres hære. De er berømte for deres 350 år lange modstand imod spanierne, hvor de blandt andet lærte at organisere sig og anvende heste mod de fremmede.
Da Chile blev uafhængigt af Spanien i 1800-tallet isolerede de Mapuche ind i reservater. Deres oprindelige jord blev tilbudt europæiske immigranter.
Spredt i Chile er der adskillige Mapuche-områder, der nu ønsker selvbestemmelse og autonomi. De gider groft sagt ikke Chile mere og har ingen tillid til den gode vilje. Som en leder af de oprindelig folk udtalte til Cooperativa, så skyldes præsidentens aktuelle handling, at der er ny ballade, ellers ville han stadig snorksove.
Aktivister har kæmpet for at få rettigheder i årevis ved at angribe og ødelægge udstyr til skovning og brænde træer.
Mange af dem
Mupuche befolkningen er landets største minoritet med over en million borgere. Nabolandet Argentina har 300.000 af dem. Typisk for befolkningen lever de nederst på den sociale rangstige. Under diktatoren Pinochet blev deres jord nationaliseret og solgt.
Metoden var, og sådan fungerer det stadig, at ejerskabsforholdene blev ændret, hvilket medfører, at de usofistikerede småbønder mister deres jord til kreditorer blandt leverandører og frø-selskaber, skriver Britannica.
I øvrigt vedtog Chile lovgivning under Pinochet, der afskaffede begrebet “oprindelige folk”. Befolkningen måtte flytte til storbyerne, da jorden blev taget. Det blev almindeligt at udskifte familienavne og glemme folkeslagets sprog (Mapudungun) for at klare sig socialt.
Siden 1993 har Chile forsøgt at beskytte Mapuche jord og give befolkningsgruppen rettigheder og hjælpe med den sociale udvikling. Det forhindrer dog ikke, at projekterne fra Pinochet-perioden fortsætter i Mupuche-områder. Flertallet bor i Valle Central, hvor megen vin kommer fra.
Ej heller betyder det, at gentagne forsøg på at linke mapuche-aktivister til den colombianske FARC terrororganisation er ophørt.
Sammenstød
Og balladen vokser. Der har de seneste uger været forskellige ildspåsættelser i Araucanía regionen, hvilket har ført til øget indsats for sikkerhed. Netop den region er velkendt for sammenstød mellem Mapuche-folk og kvægavlere om rettigheder til jord.
Ikke ulig andre steder i verden føler den oprindelige befolkningsgruppe af kvægavlere og skovfolk destruerer deres land og ødelægger deres hellige steder. Og så er der gået chilensk storpolitik i emnet med de oprindelige folk.
Inspirationen for Mapuche-folket kommer delvis fra Bolivia, hvor flertallet af folk, der anser sig selv for oprindelige fra før den spanske invasion af Sydamerika, har taget magten og udråbt Bolivia til et plurikulturelt samfund. Det samme ønsker Mapuche.
Linksamling om Mapuches her.