Ecuador eller Costa Rica kan ende med at have samme svineheld som Danmark, der i 1992 kom med til europamesterskaberne i 1992, fordi Eks-Jugoslavien blev udelukket af Uefa.
Fodboldens verdensorganisation, Fifa, truer nemlig Chile med udelukkelse fra sommerens VM i Sydafrika. Det skriver Goal.com.
De hårde sanktioner er på vej op af posen, fordi klubholdet Talca Rangers forsøger at slippe for nedrykning fra landets bedste fodboldrække.
Det gør klubben ved at gå rettens vej. Og det bryder Fifa sig bestemt ikke om. En afgørelse i fodboldens verden, må der under ingen omstændigheder gå jura i, fastslår organisationen.
Derfor skal Chiles svar på DBU, FFC, forklare sig over for Fifa om seneste tre dage. Er svaret ikke tilfredsstillende, kan Chile risikere at blive udelukket fra VM.
"Vi beder på det kraftigste om, at få klubben til at trække sagen tilbage fra domstolene inden 72 timer," lyder det i en skriftlig erklæring fra Fifa's præsident, Harold Mayne-Nicholls.
Ultimativt truer han med sanktioner. Sagen vil blive behandlet på torsdag den 3. december i Sydafrika.
Talca Rangers mener, at nedrykningen til den næstbedst chilenske fodboldrækker er uretfærdig, fordi klubben i løbet af sæsonen blev frataget tre point. Det skete efter, de havde haft en udlænding for meget på banen.