Cherif El-Ayouty er en af de få muslimer i Danmark, som stemmer på Dansk Folkeparti. Ifølge ham er partiet det eneste, som forsvarer hans værdier.

»Hæren kan forsvare mit land imod angreb udefra. Politiet kan forsvare min ejendom. Men det er kun danskerne selv, der kan forsvare deres værdier. Det gør DF,« siger Cherif El-Ayouty.

63-årige Cherif El-Ayouty kom til Danmark fra Egypten for at arbejde som civilingeniør i 1968. Siden fik han statsborgerskab og stemmeret og satte sine første kryds ved Fremskridtspartiet. Han har stemt på Dansk Folkeparti, siden partiet blev oprettet i 1995.

»Andre partier siger, at de repræsenterer de samme værdier, som menneskerettigheder og lighed mellem mænd og kvinder. Men de andre partier forsvarer ikke Danmark mod dem, der angriber de værdier. For mig er Dansk Folkeparti en slags politisk hær.«

Cherif El-Ayouty kom til Danmark længe inden den omdiskuterede 24-års regel og utallige stramninger af indvandringspolitikken. Alligevel støtter han stramningerne, som ifølge ham lukker de rigtige indvandrere ind og de forkerte ude.

»Jeg tror stadig, at jeg var kommet ind i Danmark i dag. Og jeg er sikker på, at de videnskabsfolk og kunstnere, som kan bidrage til Danmark, stadig kan komme ind. Der bliver hyret tusindvis af læger fra Mellemøsten og andre lande. Jeg tror ikke, at DF er imod at importere dygtige mennesker. Men hvis Danmark havde foretaget de stramninger allerede for 20 år siden, havde vi undgået at få de forkerte indvandrere,« siger han og henviser til den omfattende familiesammenføring af indvandrere, som ikke var selvforsørgende.

Vesten er bedst

Cherif El-Ayouty mener ikke, at DF er ”antimuslimsk,” som Kristian Thuelsen Dahl har sagt og senere trak tilbage. Han mener, at DF blot er imod de muslimer, hvis holdninger strider imod danske værdier.

Cherif El-Ayouty selv er troende muslim. Han beder, overholder den muslimske fastemåned ramadanen, men det der med halal tager han »ikke så tungt.« Han arbejder i øjeblikket på en bog med arbejdstitlen »En tekstbog for nutidens muslim.« I det tykke manuskript på printede A4-sider i et plastik-chartek beskriver han principperne for en moderne islam uden tørklæder og sharialov, men med ligestilling og menneskerettigheder.

»Hvis den islamiske verden ikke udvikler sig og følger med resten af verden, vil de falde fra. Ligesom neanderthalerne.«

Af med tørklædet

I hans øjne er islams budskab blevet misforstået af mange muslimer. De trækker nu den islamiske verden længere og længere bagud af udviklingen. Han vil gerne have verdens muslimer til at skabe bedre samfund i Mellemøsten og opfordrer de muslimske lande til at følge efter Vesten, ved at adskille stat og kirke og stræbe efter videnskabelig udvikling.

»Alt hvad menneskeheden har opnået, for eksempel byggeri, fremskridt, teknologi og videnskab, er sket i Vesten. Det bedste liv, man kan have, er i Vesten.«

Cherif El-Ayouty ligner en mand, som har gjort det godt i erhvervslivet. Han har aldrig afbrudt sit arbejde for at bede. Millionkontrakter har gjort ham i stand til at bo i en lejlighed på omkring 250 kvadratmeter med udsigt til Langeliniekajen til mellem 9-10 millioner kroner. Hans fladskærm er enten 52 eller 60 tommer, det kan han ikke huske. Han selv er 1,91 meter høj, og trænet. For ham er det vigtigt at falde ind i det danske samfund i modsætning til de muslimer, som ifølge ham ’generer’ deres omgivelser ved at bære tørklæde og undlade at give hånd til det modsatte køn.

»Tørklædet har intet at gøre med islam. Det er et symbol på undertrykkelse af kvinder, og det er modbydeligt for hele menneskeheden. De kvinder, der går med tørklæde, accepterer at blive undertrykt og være mindre værd end manden. Det er noget vås, når de siger, at de selv har valgt det. Hvis de ikke har det på, vil mændene i deres omgangskreds ikke gifte sig med dem,« siger Cherif El-Ayouty.

Han mener desuden, at undertrykkelsen af kvinder i den muslimske verden, fremstiller manden som et svagt køn, fordi han har brug for at gøre kvinden mindre værd.

»Mændene er så svage, at de tror, at de ikke kan håndtere en ligeværdig kvinde. De tror, at hun ved magt skal være lavere end dem. Ved social magt, ved religionens magt, ved statens magt. Det er svage mænd. Men en mand skal være stærk og have en kvinde som en ligeværdig partner.«

Tro er privatsag

Han har aldrig bedt i en dansk moske. Det skyldes, at mange danske muslimer ifølge ham med vilje praktiserer deres religion demonstrativt for at konkurrere om, hvem der er den bedste muslim.

»For mig er islam noget indadvendt. Det er en privatsag mellem mig og min gud. Men der er mange, der holder regnskab med deres handlinger. Hvis de gør en god handling, får de point. Hvis de beder i Mekka, får de point. Hvis de siger noget godt om islam, får de point. Det er generende.«

Profeten må tegnes

Cherif El-Ayouty mener desuden, at verdens muslimer selv er skyld i den islam-skepsis, der opstod i Vesten efter terrorangrebene 11. september 2001. Det er svært for ham at blive fornærmet over Muhammed-tegningerne. Tegnerne tegnede nemlig bare deres indtryk af islam.

»Når islam har et dårligt image i Vesten, må muslimer også acceptere at blive kritiseret. Det er deres egen fejl, at islam har et dårligt ry. Det er jo ikke de kristne, der har fundet på det,« siger Cherif El-Ayouty.

Han elsker profeten Muhammed som mange andre muslimer, men han bliver ikke fornærmet over tegningerne.

»Profeten er hævet over sådan noget. Jeg bliver heller ikke fornærmet, hvis en hund gør af mig på gaden, eller hvis nogen siger, at jeg er et dumt svin. Jeg forstår bare ikke, at muslimer i Mellemøsten ikke bliver fornærmede over, at de lever i sådan en elendighed. Du lever undertrykt, som et usselt dyr i dit eget land. Bliver du ikke fornærmet over det?« spørger han retorisk.