De to London-klubber Chelsea og Tottenham har indgået en aftale om den 35-årige italienske målmand Carlo Cudicini.
Han skal give det kriseramte Tottenham-hold mere konkurrence på målmandsposten, hvor brasilianeren Heurelho Gomes har været udsat for hård kritik.
Cudicini kom til Chelsea fra den italienske klub Castel Di Sangro i 1999.
Han blev kåret til årets Chelsea-spiller i 2002, men har i de senere år været andetvalg efter tjekken Petr Cech.
Tottenham har også sikret sig den franske landsholds- og Sunderlandforsvarer Pascal Chimbonda, der tidligere har spillet i Londonklubben.