
Del på Facebook
JOURNALIST
Irene Stelling
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Chefer bruger i stigende grad en personlig coach til at udvikle sig og blev en bedre leder.
Antallet af ledere, der har haft en personlig coach, er således fordoblet over de seneste seks år.
Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2011, som Lederne står bag sammen med Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.
Af de 3.040 adspurgte ledere har næsten hver femte, 18 procent, haft en personlig coach. I 2005 var tallet ni procent.
Rikke Andreasen, ledelsesrådgiver hos Lederne, mener, at coaching er blevet en anerkendt metode til ledelsesudvikling, som et stigende antal ledere benytter sig af.
"Ledere bruger coaching til at udvikle deres ledelseskompetencer og til konkrete ledelsesmæssige udfordringer. Samtaler med en uvildig, personlig coach giver lederen et rum til refleksion, som er tiltrængt i en tid, hvor lederrollen bliver mere og mere kompleks," siger Rikke Andreasen.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.