Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 3. marts 2010, kl. 05:45
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Jord- og betonarbejder Bjørn A. Møller mistede sin pension, da chefen proppede pengene i egen lomme.
Jord- og betonarbejder Bjørn A. Møller mistede sin pension, da chefen proppede pengene i egen lomme. (Foto: Maja Korshin)

Chefen holdt ferie for min pension

Bjørn A. Møller mistede fire måneders pension. Chefen sagde, at han havde betalt pengene ind på kontoen. Han løj - og stak de 10.000 kr. i egen lomme. De samme gjorde han med de øvrige 18 ansattes pension
Pia foreslog at tegne en ægtepagt, men manden afslog. Kort efter blev de
 skilt, og hun stod tilbage med en minimal pensionsopsparing.
Søren Møhlenberg blev tosset, da han fandt ud af, at chefen for en 
konkurrerende virksomhed havde sladret til hans egen chef efter en 
jobsamtale.
68.000 slipper for at gå senere på pension, hvis de to partiledere Pia Kjærsgaard og Margrethe Vestager når til enighed med regeringen. Men 402.000 andre bliver tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet
Sådan er reglerne

Lønmodtagernes Garantifond dækker de tab, en ansat har, hvis virksomheden går konkurs.

  • Du får automatisk dækket alle krav, der er under seks måneder gamle.
  • Er kravene ældre end seks måneder, så skal du have rykket arbejdsgiveren, før fonden vil dække dit krav.
  • Går lønnen ikke ind på kontoen, opdager de fleste dette med det samme. Langt færre opdager, at pensionen ikke går ind på kontoen og mister på den måde flere års pensionsindbetalinger.

Jord- og betonarbejder Bjørn A. Møller fra Ballerup har mistet 10.000 kroner i pension, selv om arbejdsgiveren på lønsedlen anførte, at pensionen blev indbetalt.

"Men chefen løj og stak pengene i egen lomme. Han røvrendte mig og de 18 andre ansatte," siger Bjørn A. Møller vredt.

Og da arbejdsgiveren, et byggefirma i København, gik konkurs, så dækkede Lønmodtagernes Garantifond ikke tabet.

Regn ikke med lønsedlen

For det er ikke nok at tjekke sin lønseddel. En ansat skal også tjekke, om pensionskontoen stemmer og rykke chefen for pengene, hvis der mangler noget. Ellers dækker garantifonden ikke, når konkursen rammer.

"Du kan sgu ikke regne med din lønseddel. Du skal tjekke din pensionskonto. Det er sgu lige før, man skal være bogholder for at holde styr på pengene," siger 43-årige Bjørn A. Møller.

Han er blot en af de mange lønmodtagere, der oplever, at chefen på lønsedlen skriver, at han betaler pensionen, men aldrig indbetaler pengene. De går i stedet i den slunkne firmakasse.

Lugtede konkursen

"Det er strengt, at garantifonden ikke dækker, når det står på lønsedlerne, at jeg har fået min pension. Jeg regnede jo med lønsedlerne. Det skulle jeg ikke have gjort. Især fordi alt var et stort rod i det firma. Opgaverne tog for lang tid. Firmaet tabte penge. Og chefen ville hellere bruge penge på sin ferie end på at få opgaverne løst til tiden," siger Bjørn A. Møller.

"De penge har jeg jo slidt for at have, når jeg bliver gammel," siger Bjørn A. Møller, der især er vred over, at chefen så at sige holdt ferie for pensionskronerne, mens medarbejderne sled.

Fagforbundet 3F har mange lignende sager. Ofte drejer det sig om større beløb – for eksempel i størrelsesordenen 40.000 kroner – oplyser sagsbehandler Yvonne Madsen fra 3F Hovedstadens Byggegruppe.

03.03-2010 | 10:32 af gitte rasmussen
Så kan jeg ikke forstå, at fagforeningerne ikke arbejder på at få ændret reglerne.
 
03.03-2010 | 12:04 af kirsten hansen
Det er jo rystende, hvis ikke man kan regne med sin lønseddel!
Kan han ikke tvinges til at sætte pengene ind igen?
Ellers bør han sidde dem af, og det kan blive lang tid!
 
03.03-2010 | 17:02 af Ole milter Jensen
skam jer chefer,jeres medarbejder har udført deres del af aftalen mellem jer,og ja hvad laver de i fagforeningen de er blevet for fede og slappe de der fagforenings folk.
03.03-2010 | 21:35 af G Shumway
Til Ole Milter Jensen :

Lad nu være med at give fagforeningen skylden, De gør hvad de kan. Man de kan ikke gøre nogen hvis man ikke kontrolere om pensionen er indsat på ens pension.

check hver måden om din pension er gået ind, på samme måde som er chekker om lønner er gået ind på lønkontoen. Hvis pensionen ikke er gået ind, så kontakt din fagforening.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.