Udskyd indkøbsturene om formiddagen, lad golfkøllerne blive i bag'en og vent med jordomrejsen.
Hvis landets efterlønnere og folkepensionister fra næste år og frem til 2017 først lod sig trække tilbage fra arbejdsmarkedet i en alder af 67 år, så ville det give en enorm velstandsstigning.
Det konkluderer den liberale tænketank Cepos, der har regnet på tallene.
Beregningerne viser, at en afvikling af efterlønsordningen og en forhøjelse af pensionsalderen med to år vil øge beskæftigelsen med 137.000 personer frem mod 2025.
Den øgede beskæftigelse vil øge bruttonationalproduktet (BNP) med seks procent i perioden.
"I kroner og ører betyder det, at det danske BNP løftes med ca. 105 milliarder kroner i 2025. Det svarer til en velstandsstigning på ca. 19.000 kroner per dansker. Med andre ord er det en sand guldgrube at få seniorerne ud på arbejdsmarkedet," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
Danmark vil fra 2012 til 2025 få den næstlaveste vækst ud af 30 OECD-lande - bl.a. som følge af mangel på arbejdskraft. Men en reform vil kunne hæve den danske vækst med 0,4 procent. Og dermed vil Danmark komme tæt på Euro-landenes forventede årlige vækst på 1,9 procent.
"Reformen vil medføre flere skatteindtægter, når der kommer flere i arbejde, ligesom udgifterne til overførselsindkomsterne reduceres. Samlet fås en budgetforbedring på 25 milliarder kroner," siger cheføkonomi Mads Lundby Hansen.
Cepos peger på, at det økonomiske råderum ved en reform er nok til at fjerne topskatten for landets rigeste. Samtidig kan selskabsskatten skæres med syv procent.
"Dermed kommer den øverste marginalskat ned på 42 procent, hvilket er lavere end i USA, Schweiz og Storbritannien. Samtidig kommer selskabsskatten ned på 18 procent. Det vil klart forbedre den danske konkurrenceevne," siger Mads Lundby Hansen.