Når golfspilleren Rory McIlroy for tiden indtager det grønne græstæppe i Indien, er det med tennis-kæresten Caroline heppende på sidelinjen.
Den veltrænede babe er nemlig med i Dubai, hvor hun ikke blot støtter kæresten i golfturneringen, men også på Twitter.
Tennisstjernen kvidrer løs på det sociale medie om kærestens sportslige præstationer. I dag har hun lavet tre såkaldte tweets, hvoraf to af dem handler om Rory.
"God træning her til morgen! På vej hen for at se Rory McIlroy sparke røv," skrev Wozniacki her til morgen, med en lille henvisning til ordet 'cheerleader'.
Og Carolines kærlige klap fra sidelinjen gav pote. Rory har spillet dagens huller færdig og fører nu halvvejs inde i turneringen.
De to turtelduer har tilbragt de seneste ti dage sammen i Dubai. Tennisbaben blev hentet af kæresten i lufthavnen 1. februar, efter de havde undværet hinanden i en hel måned.