Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 9. feb. 2010, kl. 11:56
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Canal Digital har ført kunderne bag lyset, mener forbrugerombudsmanden. Derfor har han nu anmeldt selskabet til politiet.
Canal Digital har ført kunderne bag lyset, mener forbrugerombudsmanden. Derfor har han nu anmeldt selskabet til politiet. (Foto: Colourbox)

Canal Digital meldt til politiet

Tv-udbyderen har allerede fået en advarsel for ikke at skilte med de rigtige priser. Sagen risikerer at ende i retten.

Forbrugerombudsmanden melder nu Canal Digital til politiet.

Han mener, Canal Digital fører kunderne bag lyset ved ikke at oplyse om de fulde omkostninger ved et tv-abonnement.

"Når der er flere løbende ydelser forbundet med et abonnement, må man ikke bare nøjes med at fremhæve den ene. Desuden skal der også altid oplyses om den samlede mindsteudgift forbundet med at tegne abonnementet. Disse regler har Canal Digital i en række tilfælde ikke overholdt, og jeg politianmelder derfor nu selskabet," siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Henrik Øe kritiserede allerede i sommer Canal Digital. Tv-udbyderens reklamer kan nemlig efterlade mulige kunder i den tro, at de kun skal betale for oprettelsen af deres tv-pakke samt et månedligt abonnement, og at der ikke er yderligere udgifter forbundet med at være kunde hos Canal Digital.

Men det er der; en halvårlig kortafgift.

Forbrugerombudsmanden bad derfor Canal Digital om at ændre deres reklamer. Men det har Canal Digital ikke gjort, og derfor melder Henrik Øe nu selskabet til politiet.

Den videre efterforskning er nu op til politiet, men Canal Digital risikerer at ende i retten.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.