Nu skulle det være ganske vist. Der bliver ikke ført flere sager mod den tidligere narkosigtede Camila Broe.
En appeldomstol i Atlanta har nemlig afvist, at anklagemyndigheden kan føre sagen videre, da den er forældet, skriver Ekstra Bladet.
Camilla Broe sad varetægtsfængslet i Miami fra 7. september til sidst i februar - sigtet for handel med 106.000 ecstacy-piller i perioden 1997-1998.
Hendes danske og amerikanske forsvarer har hele tiden hævdet, at de anklagepunkter, som danskeren var tiltalt for, var forældede i henhold til amerikansk lovgivning.
Camilla Broe kom til Danmark 1. marts under store mediedækning. Hun er den første dansker nogensinde, der er blevet udleveret til retsforfølgelse i USA.