Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 8. sep. 2010, kl. 10:28
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Kun hver fjerde butiksansat er blevet tilbudt en lønsamtale inden for det seneste halve år.
Kun hver fjerde butiksansat er blevet tilbudt en lønsamtale inden for det seneste halve år. (Foto: Colourbox)

Butiksansatte snydes for lønsamtaler

Arbejdsgiverne på butiksområdet har pligt til at indkalde de ansatte til én årlig lønsamtale. Men mange venter stadig.

De butiksansatte venter stadig på, at deres arbejdsgiver inviterer dem til en lønsnak.

Ved overenskomstforhandlingerne i foråret fik HK Handel ind i overenskomsten, at landets butiksansatte har ret til en årlig lønsamtale.

Men her, et halvt år efter, er det kun hver fjerde butiksansat i Nordjylland, der har haft mulighed for at overbevise arbejdsgiveren om, at de skal have en større månedlig gage. Det viser en analyse, som Epinion har gennemført for HK Handel.

Samtidig svarer syv ud af ti ansatte, at de ikke regner med at blive indkaldt til lønsamtale indenfor de kommende seks måneder.

Formand for HK Handel, Jørgen Hoppe, er skuffet.

"Det er fuldstændig urimeligt, hvis arbejdsgiverne bevidst forsøger at undgå at snakke løn med den ansatte," siger han.

Ifølge Jørgen Hoppe er problemet, at der ikke er tradition for lønsamtaler i detailhandlen. Det skyldes dels, at det er et typisk kvindefag og dels, at de ansatte er meget loyale over for deres arbejdsgivere.

"Det er jo et servicefag, hvor man er vant til at være sød og smilende, og det er man så også, når det drejer sig om ens egen situation," siger han.

HK Handel vil følge udviklingen nøje og se, om arbejdsgiverne lærer at indkalde de ansatte til lønsamtale.

"Ellers vil vi gå efter arbejdsgiverne. I første omgang vil vi gå efter en forhandling med arbejdsgiveren. Men det kan ende i Arbejdsretten, hvor arbejdsgiveren pålægges at betale en bod," siger Jørgen Hoppe, der i dag vil gå fra butik til butik i Nordjylland for at minde arbejdsgiverne om, at de skal huske at tage en lønsnak med deres ansatte.

Ca. 80.000 butiksansatte er omfattet af den nye overenskomst, der forpligter arbejdsgiveren til at indkalde dem til en lønsamtale mindst én gang om året.

08.09-2010 | 11:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
08.09-2010 | 11:44 af Kenneth Jakobsen
Jeg brækker mig over forklaringen om, at det bl.a skyldes at det er et kvindefag. Med al respekt for kasseassistenterne, så kræver det altså ikke de store forudsætninger. Og DERFOR vil det aldrig blive andet end et lavtløns job. Disse bliver så brugt flittigt, at studerende til at supplere deres SU. Og derfor skal lønnen og derved kravene, ikke presses for højt op.

Men dem som skulle være utilfredse med deres løn, kan jo enten sigte efter et avancement, eller stemme med fødderne.
08.09-2010 | 12:01 af Lottomunken 1977 ....
Ville højere løn ikke betyde at de studerende skulle arbejde mindre, og dermed mere tid til at læse???
 
09.09-2010 | 12:30 af Kenneth Jakobsen
Hvis de viser at de er mere værd, og forhandler sig til det, fint med mig.
Tvinger man lønniveauet op generelt, eksempelvis ved at hæve den idiotiske mindsteløn. Ja så har du ret, så risikerer de at få rigtigt meget tid til at læse. For så får de aldrig jobbet!
08.09-2010 | 12:09 af Thomas Egeskjold
derfor er det stadig et meget hårdt og slidsomt job. som selvfølgelig skal lønnes derefter.
 
09.09-2010 | 12:32 af Kenneth Jakobsen
Det er et job som kan besættes, af langt de fleste du hiver ind fra gaden. Hvilket lønnen logisk nok sættes efter.
08.09-2010 | 18:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.09-2010 | 12:35 af Kenneth Jakobsen
Jo eftersom jeg går ind for fri løndannelse, mener jeg naturligvis også at hver sin funktion, kan have sit individuelle lønniveau. Og folk som har viden og erfaring, er naturligvis mere værd, hvilket naturligvis både kan, bør og vil kunne ses på lønsedlen. Specielt hvis folk er parate til at stemme med fødderne.
08.09-2010 | 18:50 af Bitten B.
He he Torbjørn ja, min søn blev færdig som salgsassistent her i sommer. Efter 3 år på HTX og 2 år som elev i Føtex. Arbejder nu i en anden Føtex-afdeling mens han suplerer op med lederkurser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.