Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Butikker selv skyld i røverier

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Hver dag røves mindst tre butikker, supermarkeder og tankstationer. HK mener, at den dårlige bemanding frister røverne.

24. okt. 2010 kl. 15:20 Irene Stelling
Butikkerne holder åbent i flere timer uden at ansatte mere personale. Konsekvensen er, at færre medarbejdere er på arbejde samtidig, og det gør det nemmere at være røver, mener HK.
Butikkerne holder åbent i flere timer uden at ansatte mere personale. Konsekvensen er, at færre medarbejdere er på arbejde samtidig, og det gør det nemmere at være røver, mener HK. Foto: Overvågningskamera
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Irene Stelling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Antallet af røverier i detailhandlen stiger.

Hver dag røves mindst tre butikker, tankstationer og supermarkeder.

Nu frygter de ansatte, at besparelser i personalebemanding kan føre til endnu flere røverier.

"Der er desværre en tydelig tendens til, at butikkerne indretter sig med lavere personalebemanding. Vi ser mange eksempler på, at kun et par medarbejdere skal holde selv temmelig store supermarkeder åbne. Det er alt for lille bemanding, og ender med at friste svage sjæle," siger Jørgen Hoppe, formand for HK Handel, der er fagforening for ansatte inden for handelsområdet.

Det er de nye muligheder for længere åbningstid lørdag og søndag, der betyder dårligere bemanding.

Over hele landet kæmper butikker indædt om kunderne ved at holde forretningen åbent i endnu flere timer uden at ansætte mere personale.

Konsekvensen er, at der er færre medarbejdere på arbejde samtidig.

I branchen ved man ellers, at netop ydertimerne er ekstra udsatte i forhold til røverier. 90 procent af røverierne sker således i den sidste time inden lukketid. Og røveren venter ofte helt bevidst til, der er færrest folk i butikken.

"Når vi nu i forvejen ved, at især ydertimerne og tiden lige inden lukketid er de mest udsatte i forhold til røverier, så frygter jeg, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi kan aflæse den kedelige tendens direkte i politiets statistikker for anmeldelser af røverier. Der spares alt for meget på personalet i disse perioder," siger Jørgen Hoppe.

Mens der i 2007 blev anmeldt 638 røverier mod butikker, supermarkeder og tankstationer, var tallet i 2009 steget til 1.162.

Fortsætter 2010 som årets første måneder, risikerer man at nå op i samme niveau i år.

Mandag afholdes en konference om røverier i detailhandlen arrangeret af HK Handel og Dansk Erhverv.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
24.10-2010 | 15:38 af Kenneth Jakobsen
Bryder mig ikke om den overskrift!

Ingen kvinde er selv skyld i at blive voldtaget, ingen homoseksuelle er selv skyld i at få tæv og ingen private og butikker er selv skyld i røverier!

Løsningen på den problemstilling der nævnes, er jo den Safepay løsning man ser flere og flere steder. Mønter og sedler håndteres af en maskine, og de ansatte har ingen adgang til kontanterne.

I takt med at banker, tankstationer og butikker bliver sværere at røve, så er det jo vi ser skadedyrene søge mod private hjem. Hvad løsningen er her, i det her land, hvor men nærmest ikke må forsvare sig ved jeg så ikke.
 
25.10-2010 | 11:27 af Gordon Shumway
Man kunne også vælge at beholde røverne i fængsel, i noget længere tid - så længe de sidder bag lås og sllå, røver de ikke butiker - 3 gang de laver røveri - skal de ikke ud igen
 
25.10-2010 | 00:17 af Per Salting
Jeg er enig med Kenneth.
Det fordærv der er begyndt at præge vokser sig hurtigere og hurtigere.
Hvorfor skal jeg smider mig sodavandsdåse i skraldespanden, Det er vel meget naturligt at jeg har min taske stående på sædet, selv om det betyder at nogen må stå op.
Jeg holder ikke tilbage for jeg har betalt vægtafgift.

Jeg kunne blive ved. Det er ikke kun ledelsen (regeringen) der er rådden, det er begyndt at sprede sig.
Hvor ofte ser man ikke affald ligge ved siden af skraldespanden, istedet nede i den?
Bare en kø ved toilettet. Ikke fordi behovet er blevet mindre, men fordi respekten for den mere trængende er mindre i dag.
 
25.10-2010 | 09:08 af Per Gøtterup
Safepay er en fin løsning (når røverne da ikke bare løber med hele systemet), men hvis det får en potentiel røver til at fravælge et sted til fordel (?!) for et andet så er det jo ikke nogen god løsning generelt set. Vi skal have stoppet røverne helt, og helst på en måde så vi kan få skovlen under dem og få dem spærret inde hvor de hører til så de ikke kan lave ulykker overhovedet, og gerne i rigtig lang tid (væbnet røveri burde give 20-30 år i skyggen).

Det er vigtigt at forstå, at røvere er helt og aldeles klar over hvad de har gang i. De ved at det de har gang i er noget skidt som i alvorlig grad skader dem bag disken. Alligevel gør de det. Det kan kun - og skal kun - fortolkes som det det er, nemlig ondskab. Når man gør noget som man ved alvorligt skader offeret, men gør det alligevel, så er det ondskab. Og det skal skærpe straffen ganske betydeligt.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites