Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Selvom vi elsker supershopping og gerne skubber hinanden omkuld for det gode tilbud, er det klogt at have is i maven og købe det rigtige under udsalget. For du kan ikke nødvendigvis bytte det igen.
Selvom vi elsker supershopping og gerne skubber hinanden omkuld for det gode tilbud, er det klogt at have is i maven og købe det rigtige under udsalget. For du kan ikke nødvendigvis bytte det igen. (Foto: AP/Jim Stafford / POLFOTO)

Butikker er trætte af byttere

Vi kræver at få vores udsalgsvarer byttet, selvom vi ikke har krav på det. Det giver konflikter i butikkerne.

Udsalget er over os og har snablen langt nede i vores tegnebøger. Men desværre fortryder en del af os det, der i går virkede som jordens bedste impulskøb.

Og det synes danske butikker er mere end irriterende, skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

I Danmark er det normalt kutyme, at forretninger lader deres kunder bytte købte varer, selvom man egentlig ikke har krav på det ifølge Købeloven.

Men under udsalget vælger mange forretninger at suspendere den regel, og det bliver der ikke set på med milde øjne af de danske forbrugere.

"Vi mærker helt klart, at der opstår konfliktsituationer, når folk tror, de kan komme tilbage med varer og bytte dem. Kunderne har ikke styr på reglerne selv, og derfor mener de, at det må være sælgerne, der begår fejlen," fortæller Rikke Bregendahl Ørum, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv, til Newspaq.

Når en kunde er trampet dampfnysende ud af butikken og marcherer hjem for at klage sin nød over den uretfærdige behandling, er der dog ingen hjælp at hente fra forbrugernes interesseorganisation.

"Der er ingen tvivl om, at du ikke har noget krav på at bytte en vare i en almindelig forretning. Det er vi ellers blevet vant til på internettet, og derfor mener vi, at der skal være krav på en 14 dages fortrydelsesret på alle køb alle steder," siger afdelingschef i Forbrugerrådet, Mette Boye, til Newspaq.

Dansk Erhverv står i en lidt akavet situation, når det gælder bytte- og fortrydelsesregler. For på den ene side vil de gerne beskytte deres medlemmer mod sure kunder med urimelige krav. Men på den anden side har de ikke lyst til at opfordre selvsamme til at skræmme kunderne væk med rigide regler og manglende fleksibilitet.

"Det er blevet en klar opfattelse af, at det at bytte bare er en ret, man har. For det har været praksis for vores medlemmer i mange år, men sådan er det bare ikke altid, når der er udsalg," forklarer Rikke Bregendahl Ørum.

Forbrugerrådet anbefaler, at man spørger grundigt om, hvilke rettigheder butikken giver, inden man køber.

"Desværre er det sådan, at butikken har ret til ikke at give dig denne fortrydelsesret eller bytteret. Så husk altid at spørg om det, når du køber noget. For hvis det ikke kan lade sig gøre i den butik, kan man overveje at gå i en anden butik, hvor man kan få sin vare byttet," lyder det fra Mette Boye.

Én type butik er dog tvunget til altid at lade dig bytte eller til at give pengene tilbage, uanset hvilke regler, undtagelser og krumspring, de ellers skriver i deres forretningsbetingelser. Den type butik er internetbutikken.

"Der er også forretninger på internettet, som har udsalg her til sommer, og der kan du både fortryde dit køb og få varen byttet inden for 14 dage efter købet. Så det er da en mulighed, vi klart anbefaler, hvis man vil være på den sikre side," slutter Mette Boye fra Forbrugerrådet til Newspaq.

11.07-2010 | 10:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.07-2010 | 10:14 af Isabelle Mandel
Jeg laver min egen lille protest mod "sale" - køber IKKE i forretninger, der synes det er så smart at skrive på udenlandsk. Jeg synes, det ser ekstra åndssvagt ud, fordi vi lissom HAR et dansk ord, der hedder "sale".
 
11.07-2010 | 10:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.07-2010 | 10:38 af Knud Sandbæk Nielsen
Når man lever af at pushe og lokke og friste,
må man også leve med fortrydelsen.
 
11.07-2010 | 11:29 af Anne Rasmussen
Ja eller det gode ærkedanske ord OUTLET.
11.07-2010 | 12:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.07-2010 | 11:45 af Kenneth Jakobsen
Ræk folk en lillefinger, og de tager hele armen.

Muligheden for at bytte og returnere varer, er jo en service de giver. Så kan de naturligvis også selv vælge, hvornår og hvordan denne service gælder. Herfra kan folk jo så stemme med fødderne, istedet for at skabe sig åndsvagt!
11.07-2010 | 12:35 af Kenneth Jakobsen
Overskriften er selvsagt helt forkert.

Butikkerne er trætte af folk, som med en aggressiv attitude, kræver ting de ikke har krav på.
11.07-2010 | 20:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.07-2010 | 20:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.07-2010 | 20:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.07-2010 | 20:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.07-2010 | 20:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.07-2010 | 20:44 af L. Steen
Ja, nettet er genialt, både til pristjek og køb.
 
08.09-2010 | 18:59 af Finn Sørensen
Jeg har lige fået byttet en blender, for anden gang, i Aldi. De var godt nok lidt "skæve", da jeg kom med blenderen for anden gang, - med en ny fejl, men Aldi lover jo at bytte, så det gjorde de så også! Om end, med lidt knurren, og de rettede på bonen At en ny garanti så, mig bekendt, løber fra bytte datoen, og med fuld tid, èn gang til, er en anden sag.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.