Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bush drillede Pamela Anderson

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Den snart afgående præsident deltager i quiz-programmer og gør alt for at virke morsom. I aftes var det foran en gruppe Hollywood-kendisser og journalister - se klippet her.

28. april 2008 kl. 17:55 Kaare Sørensen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Kaare Sørensen
Uddannet fra Journalisthøjskolen og Morgenavisen Jyllands-Posten med en tur forbi Kulturredaktionen, JP Købehavn og Reportagegruppen.

Modtager af Dagbladenes Pris for hovedopgaven ”Mens Europa sover” – om salg af min...
Kaare Sørensen skriver fra New York.

Han er på vej ud af Det Hvide Hus.

Og måske derfor er det i øjeblikket en mere løssluppen George W. Bush, der optræder storsmilende i diverse amerikanske tv-programmer som Deal Or No Deal .

I aftes var præsidenten på løst spor foran kendisser som Ben Affleck, Colin Firth, Jennifer Garner og Pamela Anderson til den årlige middag for korrespondenter i Det Hvide Hus.

Tilstede var også toppen af amerikansk politik, blandt andet den yderst religiøse og engang håbefuld præsidentkandidat Mitt Romney.

- Pamela Anderson og Mitt Romney i det samme rum? Er det ikke et af tegnene på dommedag? sagde præsidenten i et kvikt øjeblik.

Bagefter svarede den barmfager Pamela smilende igen ved at sige, at hun troede, at festen var for korrespondenter for ”White Trash” i stedet for ”White House”.

Hillary er ved at blive skudt
I løbet af sin stand-up sagde præsident Bush også, at de to demokratiske kandidater desværre ikke ville dukke op til festen.

- Hillary Clinton kunne ikke komme ind i bygningen på grund af skud fra snigeskytter, og Barack Obama er i kirke, sagde han med henvisning til Clintons løgn om, at hun var tæt på at blive skudt i Bosnien, og Barack Obamas problemer med sin stærkt kontroversielle præst Jeremiah Wright.

Derefter vendte Bush sig rundt, tæpperne bag ham gled til side og han begyndte hjælpeløst at dirigere et band af amerikanske marinesoldater til publikums store fornøjelse.

Om 267 dage slutter tiden med Bush som præsident. Den seneste måling viser, at ingen præsident nogensinde har været mere upopulær.

Se præsidentens optræden her: 

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
28.04-2008 | 19:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.04-2008 | 19:36 af Rojser
Ja, tænk at det er verdens mest magtfulde mand, tsk tsk...
 
28.04-2008 | 20:18 af allah ahkbar
Man må da honorere hans humor og selvironi. Prøv at forestille jer Fogh i den rolle... Nej vel.

Men hans politiske virke er pinligt. Enig i det
 
 
28.04-2008 | 20:56 af Golda Blair
Pragtfuldt-det er kun folk af format som nok tager sigselv alvorligt, men ikke højtideligt ,som tør gøre den slags,spille komedie og gøre sigselv

til at le af.Godt.

Så megen humor har hverken Fogh eller Poul Nyrup !

Amerikanerne er jo herlige store børn,uhøjtidelige og gæstfri.
 
28.04-2008 | 22:01 af Peter Felding
Nu må I da lige give manden en chance.

Det er sgu da herresjovt! :-) Hahahaha....
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites