Kaare
Sørensen skriver fra New York.
Hun havde
fået svar på ét spørgsmål om Afghanistan. Men ville gerne stille endnu ét.
Og så sagde
Bush fra.
- Nej, du
kan ikke få flere spørgsmål. Jeg har heller ikke givet de andre på den her side
endnu et spørgsmål.
Alligevel
fortsatte den kvindelige journalist med at tale.
- Jeg kender
dine trick. De har lige slukket for din mikrofon, sagde Bush køligt.
Så lagde
journalisten mikrofonen væk og fortsatte med at tale.
- Se hende,
hun prøver alligevel uden sin mikrofon. Det er fantastisk.
Det er hårdt
Til sidst
gav præsidenten dog efter og lyttede til spørgsmålet.
- I Irak sagde
du i 2006, at vi var ved at vinde. Hvordan skal vi tro, at det ikke er det
samme du siger nu?
- Jamen, det
har du jo spurgt mig om tidligere, det er en gentagelse. Hey, hør nu lige – må jeg
tale færdigt, tak? Det spørgsmål stillede du også, da jeg gav dig et eksklusivt
interview på ranchen. Dengang sagde du: Du har sagt, at vi er ved at vinde . Men
jeg har også sagt, at der var hårde kampe. Så husk lige, i hvilken sammenhæng kommentarerne
kommer. Så det jeg siger nu er, at vi oplever fremskridt i Afghanistan, men der
er virkelig hårde kampe. Jeg lever ikke i en illusion om, at det her ikke er
hårdt, sagde Bush.
Slog i bordet
Derefter
fortsatte præsident ophidset med at forklare, at man ikke bare kan smile af
terrorister, der spænder bomber på sig selv og angriber indkøbscentre for at
dræbe civile.
- Og troen
på, at vi kan lade disse mennesker leve for sig selv, eller at vi skal prøve at
undgå kampe med dem er naivt eller direkte løgn, sagde præsidenten og slog hånden
hårdt i talestolen.
- Vi er i en
global kamp mod tyve og mordere. Og USA skal blive ved med at være forrest i
den kamp. Så ja, i Afghanistan går det bedre. Men betyder det, at det er ovre?
Nej, vi er i en lang kamp.
Bagefter tog
præsident imod lettere spørgsmål.
Se klippet
her og læs udskriften af pressemødet fra Det Hvide Hus her.