Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bulgarer tilstår gruppevoldtægt

Start et spil på Spigo.dk
Spil

DNA-beviser fælder to bulgarer, som natten til den 1. december bortførte, bankede og voldtog en 21-årig kvinde i Holstebro.

8. marts 2008 kl. 11:03 Nadia Mathiasen
Del på Facebook

En 23-årig bulgarsk mand har erkendt, at det var ham og en fire år yngre ven, som natten den 1. december sidste år bortførte en 21-årig kvinde i Holstebro, hvorefter de både bankede og voldtog kvinden. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer ifølge berlingske.dk.

Erkendelsen af voldtægten skete efter af gerningsmændene var blevet konfronteret med politiets DNA-analyse. Analysen viste, at begge mænd har voldtaget kvinden.

Den 23-årige bulgarer forklarede under fredagens grundlovsforhør, at de to venner på skift havde voldtaget kvinden på bagsædet af en bil på en mørk rasteplads. Begge mænd voldtog kvinden to gange, men den 23-årige kunne ikke gennemføre voldtægt nummer to, da kvinden havde grædt for meget.

Til trods for DNA-beviserne ville den 19-årige gerningsmand ikke erkende, at han har deltaget i voldtægten. Han ville kun erkende, at han har slået den 20-årige danske mand som fulgtes med kvinden, da de bortførte hende.

’Glemte’ voldtægt

Den 19-årige gerningsmand fortalte i retten, at han godt nok har befundet sig på bagsædet af bilen, men at han hverken har voldtaget eller forsøgt at voldtage kvinden.

- Jeg husker ikke så godt. Jeg har problemer med hukommelsen. Der går et stykke tid, før jeg kan huske, hvad der er sket, lød forklaringen fra den 19-årige, skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Hans manglende evne til at huske skulle angiveligt stamme fra et færdselsuheld for mange år siden.

De to bulgarer fik forlænget deres varetægtsfængsling med fire uger.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
08.03-2008 | 11:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.03-2008 | 14:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.03-2008 | 14:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.03-2008 | 21:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.03-2008 | 01:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.03-2008 | 13:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.03-2008 | 13:49 af tyggetand
Voldtægt er en modbydelig ting.....stakkels pige og stakkels den 20årige mand, der ikke kunne forsvare hende.

Ja - det er rigtigt - der kommer mange østlændinge på smutbesøg i Danmark - de er ikke alle lige velopdragne - men lad os ikke glemme, at flertallet er søde og rare og til at stole på.

Godt at disse to psykopater bliver straffet - man kunne ønske sig - at de også stod til en straf i hjemlandet, således at både det EU-land, hvor den kriminelle handling fandt sted, og det EU-land hvor de kriminelle kommer fra synliggør at sådan forventes EU-borgere ikke at opføre sig, og at de ikke er velkomne i noget EU-land overhovedet.

Jeg kunne tænke mig at kriminelle handlinger fremgik af dit EU-pas.
 
09.03-2008 | 20:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites