Det var silikone der normalt bruges i elektronik, der udgjorde materialet i de meget omdiskuterede PIP-silikoneimplantater, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.
Det viser et notat fra de franske myndigheder, som Lægemiddelstyrelsen har offentliggjort på sin hjemmeside.
I notatet fremgår det blandt andet, at der i implantaterne indgår et miks af tre forskellige slags silikone, der 'ikke er fremstillet for at indgå i brystimplantater'.
Ifølge dr.dk er den brugte type silikone i stedet beregnet til belægning eller fyldning af elektroniske komponenter eller elektrisk udstyr'.
Omkring 400.000 kvinder på verdensplan menes at have fået indopereret det farlige PIP-implantat.
66 danske kvinder har fået implantaterne, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.
Grundl;ggeren af firmaet Poly Implant Prothese, PIP, blev anholdt I Frankrig i sidste uge.
Omkring 30.000 franske kvinder har fået de farlige bryster. 2000 af dem har nu lagt sag an mod PIP.
Kilde: DR & The Guardian