Steen Uffe Tommerup

Har hele livet været et aktivt væsen indenfor diverse foreninger og organisationer og har qua dette et stort og bredt netværk. Livet har lært mig meget om mange forhold; såvel menneskelige som samfundsmæssige. Jeg evner bare ikke at bruge min erhvervede indsigt.
Jeg har gennem arbejdslivet beskæftiget mig med mange forskellige ting og sjældent bundet mine kræfter ét sted.Dettehar givet en ganske anderledes tilgang til dét akademiske liv, jeg nu lever og har åndet i længere tid.

Jeg er noget af en sangfugl når det griber mig og kan synge både højt og længe. Alt fra den danske sangskat ligger mig nært og opererer udfra den filosofi at der er en sang til enhver lejlighed og at intet tidspunkt er upassende. Jeg er en glad motionist og drives af en naturlig lyst til fysisk udfoldelse.Er en kende bibliofil og har svært ved bare at passere en bogstander. Jeg trænger også til briller; måske det er derfor at jeg har vanskeligtvedat passere.

Betragter mig selv som et empatisk lyttende væsen med god indlevelsesevne og gode evner i menneskeforståelse. Går altid til nye mennesker med et positivt sind og ønsker at se det bedste i dem.
Af sind er jeg tolerant og har ikke ret let temperament. Glad for debatter og lange dybe samtaler om stort set alt af denne verden og den næste.
Ydermere har jeg en veludviklet selvindbildningsevne og er totalt blottet for indsigt i egne svage sider- hvilket har reddet mig fra mange nederlag.

Jeg kender ikke til humor, ironi og satire og andre skal helst grine overbevisende før jeg griner med -bare for at jeg ikke skal føle mig udenfor.

Således opfattet om mig selv

Find selv på mere og se med igen i morgen...

Seneste kommentarer
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste