Han har aldrig haft det store held med sin karriere som hverken rapper, model, danser - eller ægtemand for den sags skyld. Men er der én ting, som Kevin Federline har succes med, så er det inden for børneproduktion.
Den 33-årige K-fed, som han også kaldes, har igen haft held i sprøjten. Denne gang med sin nuværende kæreste gennem to år, Victoria Prince. Ifølge E! Online er den femte Federline junior derfor nu på vej.
Kevin Federlines skandaleombruste ægteskabet med sangerinden Britneys Spears, som han blev skilt fra i 2007, gav ham to sønner. Den nu femårige Sean Preston og Jayden James på fire.
Forinden havde Federline stiftet familie med ekskæreste Shar Jackson, hvilket resulterede i otteårige Kori og den seksårige Kaleb.
Victoria Prince er eftersigende fem måneder henne, så K-Fed kan se frem til et sommerbarn.
En kilde fortæller E! Online: "De er meget lykkelige."
Kilde: E! Online