Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bredt flertal for fleksjob-forringelser

Start et spil på Spigo.dk
Spil
START SPIL

Venstre vil gerne være med til at skære i tilskuddet til højtlønnede i fleksjob.

3. feb. 2012 kl. 10:38 • Irene Stelling
Der tegner sig et flertal for at forringe fleksjob-ordningen, som giver folk mulighed for at arbejde på deltid til fuld løn.
Der tegner sig et flertal for at forringe fleksjob-ordningen, som giver folk mulighed for at arbejde på deltid til fuld løn. Foto: Ole Lind / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Irene Stelling
Kontakt pr. e-mail

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

 Se alle artikler skrevet af Irene Stelling

Højtlønnede i fleksjob kan regne med en lønnedgang. Den udmelding kom i dag fra SF's formand Villy Søvndal.

SE OGSÅ
Thomas Bøje Frederiksen, der her ses sammen med sine tvillinger, er krigsveteran. Han er førtidspensioneret på grund af sine traumer fra Balkan-krigen. Hvis det står til Venstre, vil han få tilbudt et fleksjob efter en politisk reform på området.

I Venstre tager man imod udmeldingen med kyshånd.

"Det er en særdeles interessant udmelding, og jeg ser frem til at se det samlede udspil fra regeringen på førtidspension og fleksjob," siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) til Newspaq.

I december 2010 kom Venstre med et udspil til stramninger af fleksjob-ordningen. Men trods langvarige forhandlinger lykkedes det ikke den borgerlige regering at finde et flertal.

"Det udspil, vi kom med, indeholdt noget af det, som Villy Søvndal er inde på her. Fleksjobordningen skal skrues sådan sammen, så den målrettes de personer, den var tiltænkt. Den har aldrig været tænkt som et tilskud til højtlønnede, så de kan fastholde en endnu højere løn," siger Ulla Tørnæs.

Fleksjobordningen blev indført i 1998 og er tiltænkt folk med nedsat arbejdsevne. 53.000 danskere var i 2011 i fleksjob, og ordningen koster statskassen godt ni milliarder kroner årligt.

Villy Søvndal siger i dag til Politiken, at regeringen vil kigge på tilskuddet til de høje lønninger på fleksjob.

"Tanken er, at vi tager fat oppefra og sikrer et loft i det, vi laver, i forhold til dem, der har en rimelig løn," siger Søvndal.

Det har tidligere været fremme, at fleksjobbere kan supplere en årsindkomst på 450.000 kroner op til 700.000 - altså et tilskud fra staten på 250.000 kroner.

En person i fleksjob arbejder typisk på nedsat tid, men får fuld løn af sin arbejdsgiver, som kompenseres via et løntilskud fra staten.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
TOPNYHEDER
Rygerne i Helsingør blev reddet på målstregen. Sundhedsorganisationer kritiserer politisk indblanding i rygeforbud. 
SENESTE
MEST LÆSTE
Prinserne Nikolai og Felix måtte nøjes med en plads ved siden af deres bedsteforældre under dåbshandlingen i Møgeltønder Kirke.
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
03.02-2012 | 12:43 af Kristian Mortensen
Hvorfor ikke en ordning hvor man får udbetalt dagpengesatsen eller måske en lille smule mere, måske 10%, for den tid man ikke arbejder
Så hvis man arbejder 20 timer om ugen til normalløn kan man så få suppleret de sidste ca 17 timer med dagpengesatsen + 10%
 
 
03.02-2012 | 15:19 af Brian Lousdal Nielsen
Det gør man ikke, og det kan man ikke, ordningen var egentlig tiltænkt folk med nedsat erhvervsevne, og det behøver ikke være folks egen skyld at man har den nedsatte evne, det kan være ham som kommer ud for en ulykke i trafikken uforskyldt, og bliver så skadet af det, at man ikke mere kan de samme ting som før, hvorfor skulle den person så straffes yderligere på den måde, med en sådan forringelse.
Derimod kan man så begynde at lempe reglerne for de fleksjobbere som ikke kan arbejde mere end 10 - 15 timer om ugen, og derfor er umulige ifølge jobcentret at få ud i job, hvorfor så ødelægge dem yderligere ved at nægte dem pensionen, med de tider vi har nu, jeg tænker på mangel på jobs. Ydermere kunne man spare en masse tid og kræfter samt penge på at skulle beskæftige sig med at kalde dem ind på jobcentret til opfølgningssamtaler, hvor de blot får at vide der er ikke plads til dig på arbejdsmarkedet, vi vil ikke hjælpe dig, og du kan bare gå hjem og søge job fortsat, hvor sjovt er det lige tror du.?
Man kan godt knække psykisk på sådan en behandling, og afslag på afslag efter selv 1000 ansøgninger uden samtaler.!
Man må og kan jo ikke starte sit eget projekt, for der er nok ikke nogen der kan leve af en løn for 15 timer eller 20 timer tror du.?
Jeg kan snakke af erfaring, jeg vil hellere end gerne arbejde og har søgt 1000 jobs, jeg er ikke knækket psykisk for det vil jeg ikke pga. det, der skal mere til, men jeg synes ikke det er sjovt, det er ikke noget jeg selv har valgt, at være fleksjobber med 15 timer om ugen, det er bare de hårde facts. Jeg har selv en masse gode kompetencer, uddannelser og kurser men ingen kan bruge 15 timer til noget. Derfor ville jeg hellere end gerne tage til takke med at slå græs og klippe hæk og sådanne småjobs for de gamle og andre svage borgere, men det må jeg ikke når jeg ikke får pension. På pension må jeg godt tjen et par tusind eller tre om måneden, ved disse jobs men ikke når jeg er fleksjobber.
Det har nok noget at gøre med at fleksydelsen kommer fra Statskassen, pensioonen fra kommunekassen, men er det ikke for dårligt det skal afgøre det.
 
03.02-2012 | 20:24 af Jørgen Holstener
Helt hen vejret.... jeg har tjent Danmark i international tjeneste og med Dannebrog på skulderen - desværre kom jeg slemt til skade og mistede mit job. I dag har jeg Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af tilskadekomst i tjeneste og et tab af erhvervsevne på 40%. Det tog mig 4 år at kæmpe mig tilbage på arbejdsmarkedet og til en løn som før, men i fleksjob. Hvorfor skal jeg ofres endnu engang?
 
03.02-2012 | 20:35 af Jess D. Skov-Nielsen
Fordi riget fattes penge, og eliten vil gerne have spillet middelklassen og de lavtlønnede ud imod dig og førtidspensionisterne samt de ledige, så regningen for at have levet over evne i de øvre luftlag kommer til at falde på dig og vores slags... det var forudset, og i kan godt spænde sikkerhedsselen, og fatte kamptøjet, for det blir værre endnu... vi venter bare på "carina'erne"...

Men med dette sagt, så er det heller ikke rimeligt, at nogle få kan få så meget... hele systemet bør rigtig nok reformeres, men desvære har jeg ikke tillid til dem der skal reformere det hele... for de vil lave whatever der tilfredsstiller en flok bissende middel og lavtlønnede.



Det er træls... hvis man ikke er i arbejde fordi man er kronisk syg og på førtidspension, så er det for dårligt at man ikke er i fleksjob og laver noget... når man er i fleksjob er det for dårligt, at man får en løn der svarer til normallønnen, for det er uretfærdigt overfor de raske som arbejder mere for samme løn (de har dog ikke smerter osv. det glemmer de bare), og når man er rask, er det for dårligt at man ikke er i job.... det er simpelthen grinagtigt... er du udenfor arb.markedet, så skal du pr. definition bare hakkes på ... sådan er det.
 
 
03.02-2012 | 21:20 af Søren Rasmussen
Ikke for det, jeg giver Jess ret i at det ikke er sjovt at være nødt til at være i fleksjob, fordi man er kronisk syg. Man skal slås med at man er udenfor mange ting på jobbet, fordi man er på nedsat tid og måske ikke er så mobil som de andre, foruden at man skal slås med sin sygdom (taler af erfaring). Når det så er sagt, så må der være nogen, der har udnyttet ordningen til skade for alle os andre, hvis de har kunnet få 700.000 i et fleksjob. Selv er jeg på laveste overenskomstmæssige løn og får 10-15.000 mindre om måneden end dengang jeg var fuldt arbejdsdygtig, så helt uden omkostninger slipper man ikke, når man kommer på fleksjob.
Endelig tror jeg slet ikke at det overhovedet er EU-lovmedholdeligt at diskriminere kronisk syge og handicappede ved at begrænse deres løn systematisk. Vi har på baggrund af EU-regler for ikke så længe siden fået en lov, som forbyder diskrimination af alle typer. Fleksjob skulle til en vis grad ligestille syge og handicappede og en forringelse er næppe lovlig.
 
04.02-2012 | 08:44 af Jess D. Skov-Nielsen
Plemet er, at det rummelige arb.marked aldrig har fungeret, og aldrig kommer til det. Det er en lyserød tankegang, som infesterer sig både i de syge, som ikk evil acceptere, at de nu engang KAN mindre, og arbejdsgivere der ikke VIL ansætte folk med nedsat arb.evne... og da slet ikke i en tid hvor der står tusinder af raske klar til at tage over. Ud over dette så er der hele den lede "aura" af misundelse som mange også er udsat for, hvor kolleger ikke kan acceptere, at en med nedsat arb.evne skal have samme løn for mindre arbejde.

Disse faktorer kommer IKKE til at ændre sig... der VIL ikk eblive lavet flere arb. pladser til syge, og kollegerne VIL ikke fatte, at en syg bliver lige så træt af måske 3 timers arbejde, som de gør af 8, og måske enda mere træt og må ligge brak når de kommer hjem fra arbejde.

Det er samtidigt en lidt naiv holdning synes jeg, at tro at man skal (kan få lov til) at blive ved at være på arb.markedet, og opretholde en illusion om at man skal have så meget for så meget mindre arbejde... på en vis kan det virke socialt rigtigt nok, og det var da også en god ordning, hvis resten af folket havde empati og forståelse, og ikk ekun tænkte på sig selv evig og altid, men sådan ER det bare ikke, og det tror jeg man som syg må lære at acceptere.

Hvis man skulle løse det her problem, så burde man simpelthen afskaffe det rummelige arb.marked, og lave et system der siger, at kan du ikke arbejde nok til at du kan tjene til dagen og vejen ad egen kraft, så giv borgeren en førtidspension (der er til at leve af vel at mærke... her trænger der også til nogle reformer i den RIGTIGE retning). Hvis man så mener man kan klare et vidst antal timer, så lad folk arbejde de timer, til whatever overenskomstlønnen er, på lige fod med en fuldt rask arbejder. Lad arbejdsgiveren betale for de timer på normale vilkår som han får arbejdskraft for, og modregn så de timer til hvad man ellers får "i timen" som førtidspensionist".

På den måde vil arbejdsgiveren ikk eskulle tage specielle hensyn, for den syge arb. på lige vilkår hvad han/hun kan. Borgeren får fuld overenskomstmæssig løn, eller hvad arb.giver og den syge er blevet enige om over dette beløb. Kollegerne vil ikk elængere være misundelige, for man får hvad man arbejder for. Politikerne og kommunerne vil ikke skulle betale andet i støtte end hvad den syge IKKE kan arbejde.

Kronisk syge kommer også til at forstå, at de altså er syge og ikke kan hvad en rask kan... det kan godt være det er surt at skulle have hjælp af det offentlige, og at man helst vil rende rundt i en vildfarende tro på, at man er fuldbyrdigt medlem af arb.markedet, ved at man kompenseres til fuld løn, men det er ikke rimeligt overfor dem der kun har de lave tilskud til deres fleksjob... for det er det man IKKE kan arbejde man kompenseres for via kommunen, og jeg kan personligt ikke se at det er rimeligt at nogen skal have så store tilskud for det de IKKE arbejder, når "ikke arbejde" er det samme stykke "arbejde" en der har et lavtløns fleksjob laver... det er forskelsbehandling af folk, og en tagen ekstra hensyn til dem der har været velstillet inden de blev syge... det er typpisk borgerlig liberal fordelingspolitik... men det er jo også dem der har lavet ændringerne, så go figure.
 
 
04.02-2012 | 08:54 af Jess D. Skov-Nielsen
Eksempel:

En person har arbejdet som rask til lad os sige 200 kroner i timen, 8 timer om dagen. Så blir vedkommende syg kronisk, og kan kun arbejde 4 timer.

Lad personen arbejde de 4 timer på lige vilkår med alle andre, og tjene de 200*4 ... de sidste 4 timer kan suppleres op med hvad der svarer til en timeindkomst på en normal førtidspension, og IKKE 200 kroner pr. time. På den måde vil det være fair overfor ALLE fleksjobbere, men man vil stadig have fordelen af, at man har en højere betalt uddannelse, da man får overenskomstmæssig løn ligesom alle andre.

Det kan godt være at man må vænne sig til at man skal ned i indkomstgrupperne... herregud, det er det mange der bliver HELT uarbejdsdygtige må gøre, når de får førtidspension, så hvis det er fair overfor dem i den almene danskers tanke, så må det også være det for dem i fleksjob med de gode uddannelser.
 
 
04.02-2012 | 15:14 af Gordon Shumway
Jess er det ikke sjovt at de højtlønnet mener at det er rimelige at en kassedame på fuldtid skal være tilfreds med en løn på omkring kr. 200.000. At en på kontanthjælp skal tage sig til takke med ca. kr. 118.000. Men hvis de selv skal arbejde i en fleksjob skal det naturligvis være til den samme høje løn.

Så dit forslag med at supplerer en fleksjob op med hvad der svarer til en timeindkomst på en normal førtidspension, kan jeg fuldt støtte
 
05.02-2012 | 10:26 af Merete Hornecker
Når jeg læser nogle af de indlæg som er her på siden, ser det for mig ud som om at nogle kun har deres viden fra aviserne - og her er det jo overskrifterne der tæller, bl.a er det igen og igen udtalt at fleksjobbere tjener 700.000 kr. om året, det nævnes som om det er det normen for fleksjobbere. Det kan godt være der er nogle stykker der tjener 700.000 kr. om året, men så er det arbejdsgiveren der ønsker at betale den løn, og det er ikke det samme som at arbejdsgiveren får refusion hertil - der er et maksimum beløb som arbejdsgiveren kan få i refusion - og det maksimale tilskud rammes, når en fleksjobansat tjener omkring 37.000 kr. om måneden incl. pension og andre arbejdsgiverudgifter. HK har lavet en spørgeskemaundersøgelse for deres medlemmer ansat i fleksjob - her var en besvarelse fra omkring 1000 personer. Her viste svarene at over 60% fik mellem 200.000 - 300.000 kr. om året incl. pension. Kun 2% fik over 500.000 kr. i løn om året, og her får arbejdsgiveren kun refusion op til max beløbet ca. 450.000 kr. om året, dvs. han selv har den fulde udgift for lønnen herover. Fleksjobbere er i dag ansat under den overenskomst der dækker deres område, hvis der ændres på denne ordning, vil det betyde at vi fleksjobbere ikke længere kan være omfattet af de gældende overenskomster - dvs. vi bliver jaget vildt. En anden ting som er væsentlig og tage med her, er at vi fleksjobbere betaler fuld skat af vores indtægt, vi bidrager med den arbejdsindsats vi kan - de mellem 50.000 og 60.000 fleksjobbere der er i arbejde i dag, svarer til ca. 23.000 fuldtidsansatte på det ordinære arbejdsmarked. Hvis folk ikke kan blive visiteret til et fleksjob de kan leve af - hvis fleksjobordningen bliver udhulet så meget at den reelt ikke er en mulighed for personerne med et handicap og / eller nedsat arbejdsevne, fortsat kan leve af den løn de tjener - vil mange efterfølgende være henvist til kontanthjælp ( som man ikke kan opnå hvis man er gift eller har nogle mursten), eller førtidspension, og det er jo heller ikke gratis, så den kæmpe besparelse vore politikere forventer at få på at ødelægge ordningen- vil som så meget andet de har lavet beregninger på heller ikke holde når kendsgerningerne kommer for dagen. De mange personer der ikke længere kan være i fleksjob - skal jo have noget andet at leve af - og vi bliver ikke raske fordi i tager pengene fra os, vi bliver bare fattige.
 
05.02-2012 | 10:59 af Helle Nielsen
@ Merete, det er et rigtig flot indlæg du har skrevet, det placerer mange ting i deres rette lys.

Det er bare synd, du ikke har delt det op i afsnit, så det bliver overskueligt.
Det gjorde jeg selv, (kopierede det til notebook og lavede afsnit), for at kunne forstå det ret, og du har fuldstændig ret.
 
05.02-2012 | 13:22 af Jess D. Skov-Nielsen
Prob. er, at alt hvad man kopierer ind i skrivefeldtet fra andre programmer, bliver mast sammen på den her måde... jeg har forsøgt ALT jeg kan for at få et kopieret indlæg til at lave de afsnit der var i teksten, men ligegyldigt hvad fa'en man gør, så fjerner den alle mellemrum imellem afsnit.
 
 
05.02-2012 | 14:54 af Merete Hornecker
Hej Helle, det har jeg ikke tænkt på - det vil jeg gøre når jeg har et nyt indlæg - kommentar
 
05.02-2012 | 13:30 af J O Fischer
Prob. er, at alt hvad man kopierer ind i skrivefeldtet fra andre programmer, bliver mast sammen på den her måde...

jeg har forsøgt ALT jeg kan for at få et kopieret indlæg til at lave de afsnit der var i teksten, men ligegyldigt hvad fa'en man gør,

så fjerner den alle mellemrum imellem afsnit.
 
05.02-2012 | 13:31 af J O Fischer
sådan : o )
 
05.02-2012 | 13:39 af Jess D. Skov-Nielsen
hehe... det var nu skrevet her inde Olfert... når det skal gå stærkt, så går det stærkt :O)
 
 
05.02-2012 | 13:44 af Kristian Mortensen
Mon det er software-mæssigt muligt at lave en Word-editor, Microsoft Works-editor eller et andet tekstbehandlingsprogram i box'ene her
 
 
05.02-2012 | 13:48 af J O Fischer
Sakset fra EB:

Den britiske prins William, der er udstationeret som redningspilot på Falklandsøerne, begynder nu sit arbejde på den fjerne og omstridte øgruppe.

Den 29-årige prins, som er nummer to i den britiske arvefølge efter sin far, Prins Charles, er blevet udsendt som en del af sit job for the Royal Air Force.

Men den royale udstationering til den sydatlantiske øgruppe har gjort Argentina rasende.

Her anser man nemlig Falklandsøerne som besat argentinsk territorium og fordømmer derfor prinsens seksuger-lange tilstedeværelse på øerne som en 'provokation'.

Timingen er dog også noget påfaldende.

Læs også: UK klar til krig: Truer med flådens farligste

Prins William er ankommet til den omstridte øgruppe på 'trediveårsjubilæet' for krigen mellem Argentina og Storbritannien, som fandt sted i 1982.

Den korte, men blodige konflikt brød ud, da den argentinske militærjunta invaderede Falklandsøerne 2. april og satte gang i en 74-dage lang krig, som endte med at koste 649 argentinske og 255 britiske tropper livet.

Siden krigen har Argentina og Storbritannien genetableret de diplomatiske forbindelser, men striden om øerne er blusset op igen, efter britiske selskaber er begyndt at lede efter olie i farvandene ved øgruppen, der ligger 400 sømil fra Argentinas kyster.

I december blev det besluttet, at havnene i Brasilien, Argentina og Uruguay ikke længere vil tillade skibe fra Falklandsøerne at lægge til.

Det var den regionale handelsblok, Mercosur, som tog beslutningen.

Argentinas præsident, Cristina Kirchner, overtog ved samme lejlighed formandskabet for Mercosur og takkede sine præsidentkolleger for opbakningen til regeringen i Buenos Aires i dets mangeårige strid med Storbritannien.

De vindblæste øer i Sydatlanten huser omtrent 3000 mennesker og har været på britiske hænder siden 1833.
 
05.02-2012 | 13:49 af J O Fischer
Her er alle afsnit med. Forstår ikke dit problem Jess.
 
05.02-2012 | 17:32 af Jess D. Skov-Nielsen
Det gør jeg heller ik... men har jeg skrevet noget og ligegyldigt hvilket program her, så fjerner den alle mellemrum... hvert og et... eller rettere retur-tryk... jeg ved ikke hvorfor, og om det er noget med min opsætning... men jeg kan kun få mellemrum imellem afsnit når jeg skriver direkte i skrivefeltet her. det er formateringen der ikke stemmer vil jeg tro.
 
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
OM AVISEN.DK | TIP REDAKTIONEN | ANNONCERING | BETINGELSER | KONTAKT OS
Avisen.dk ApS • Store Kongensgade 59B, 4.sal • DK-1264 København K • Tlf.: +45 27837130 • avisen@avisen.dk
CVR-nr. 31470021 • Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg • emborg@avisen.dk
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites