Han er far til tre og tidligere cancerpatient. Lymfekræften har været i udbrud to gange, og hvis det sker igen, skal han have en knoglemarvs-transplantation.
"Det værste ved sygdommen er, at du har en sort sky hængende over hovedet, fordi du ved, hvordan det er for børnene at have en far, der er dødssyg," siger Steen Bjerrum, der var brandmand ved Roskildes kommunale brandvæsen, da han fik diagnosen i 2005.
På det tidspunkt var han sidst i 30erne.
"Jeg anede ikke, at jeg havde kræft. Jeg var hos kiropraktoren med ondt i ryggen, og så opdagede vi ved et tilfælde, at jeg havde en knude i maven," fortæller den nu 46-årige brandmand.
Det viste sig, at Steen Bjerrum gik rundt med en ondartet knude på størrelse med en håndbold. Den målte 17 x 22 centimeter. Kuren var kemo-terapi.
"Jeg tabte alt. Øjenbryn og skægstubbe. Alt forsvandt. Jeg lignede et lig," husker Steen Bjerrum.
Kim, Henrik og Søren fik også kræft
Den kommunale brandmand vidste ikke, at forskere i årevis har dokumenteret, at der er en overdødelighed blandt brandmænd, når det kommer til kræft.
"Jeg har ikke på noget tidspunkt fået nogen som helst information om, at mit job kunne give mig cancer," lyder reaktionen fra en lettere chokeret Steen Bjerrum.
Den cancer, han lider af, hedder Non-Hodgkin lymform.
En sygdom, der opstår i kroppens lymfeknuder. Sygdommen står på den sorte liste, som internationale forskere har lavet over kræftformer, der rammer brandmænd oftere end andre faggrupper.
Allerede i 1990 dokumenterede den danske forsker, Eva Støttrup Hansen, at danske brandmænd i alderen 30 til 74 havde en overdødelighed både af lungekræft og kræft uden for lungerne.
Som brandmand i Roskilde var Steen Bjerrum på vagt i 24 timer hver fjerde dag. Der var altid seks i indsats - fire brandmænd, en mester og en undermester.
Steen Bjerrum er ikke den eneste fra det lokale brandvæsen, der har fået kræft.
"Kim, Henrik og Søren blev også syge. Faktisk fik Kim og Henrik den samme diagnose som mig. Søren fik en anden form for kræft. Kim og Søren er døde i dag," siger han og bliver stille.
Ikke så renlig som svensken
Steen Bjerrum har levet et sundt liv. Han har aldrig røget. Han dyrker motion, og han bor på landet, hvor luftforureningen er minimal.
Lægerne har ikke kunnet give ham et klar svar på, hvorfor han har fået kræft, men han har selv en mistanke.
"Kombinationen af beskidt røg og døgnvagter, hvor jeg sommetider arbejdede 20 ud af de 24 timer, må have noget med det at gøre," siger han.
I Sverige tager brandmændene den forhøjede risiko for kræft så alvorligt, at trykluftsapparater og masker bliver på under hele indsatsen. Det er dårlig stil at efterslukke uden maske.
Svenskerne tager også deres beskidte dragter af på brandstedet, så de ikke skal sidde i bilen på hjemvejen og indånde de giftige partikler, der sidder i dragten.
Sådan var det ikke, da Steen Bjerrum arbejdede for Roskilde Brandvæsen.
"Der var ikke rene dragter på bilerne, så vi skiftede ikke. Hjemme på stationen var der en vaskemaskine, men du får ikke altid vasket din dragt. Du krænger den bare ned over støvlerne, så den er klar til næste alarm," forklarer han.
Han og de andre vidste godt, at de slæbte en masse skidt hjem, men det var ikke noget, de bekymrede sig særligt meget om.
"Det stinker af bål i omklædningsrummet, når holdet har været ude at slukke en ildebrand," siger Steen Bjerrum.
Han fortæller også, at han ikke altid beholdt masken på, når der skulle efterslukkes. Det er mere behageligt, men farligt fordi gasser og dampe er fulde af kræftfremkaldende stoffer som benzene og formaldehyd.
Snød døden
Kemoen virkede, men i 2009 kom kræften tilbage, men Steen Bjerrum snød døden igen.
I dag er han medicinfri. Hver tredje måned går han til kontrol. Hver sjette måned bliver han scannet.
"Selvom jeg er rask, tænker jeg på kræften hver dag. Hvis jeg f.eks. får influenza bliver jeg også mere bekymret end tidligere, fordi jeg frygter, at det er kræften, der leger med kroppen," siger han.
Brandslagen kommer Steen Bjerrum ikke til at rulle ud igen.
"I dag arbejder jeg med unge, der har psykiske og sociale problemer. Jeg er glad for jobbet, men jeg savner det stærke kammeratskab på brandstationen," siger han.
Sikkerheden sejler på brandstationerne. Brandmænd presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr
Læs hele sagen her
Brandmænd og kræft
Brandmænds risiko for at få testikelkræft er 50 procent højere end den gennemsnitlige befolkning.
Risikoen for at få prostatakræft er 30 procent højere.
Risikoen for at få lymfekræft (Non-Hodgkin-sygdommen) er 21 procent højere.
Det viser en videnskabelig gennemgang af en stribe aktuelle og valide forskningsprojekter.
Kilde: International Agency for Research on Cancer (IARC)