BP Oil får et ordentligt hak i tuden i en rapport, der har analyseret, hvad der gik galt ved det store olieudslip i Den Mexicanske Golf.
Oliekatastrofen skyldes nemlig en lang række fejlagtige valg, som blev foretaget af det britiske olieselskab.
Ifølge Politiken står der i rapporten, som en særlig undersøgelseskommission har offentliggjort, at BP Oil vægtede økonomiske hensyn højere end sikkerhed ved boringerne. Det førte til en eksplosion på boreplatformen og at mange mængder råolie strømmede ud i golfen.
Det er ikke kun BP Oil, som bliver skoset i rapporten, også de to underentreprenører, Halliburton og Transocean, bliver stærkt kritiseret.
Og fejlene kunne godt have været undgået konkluderer undersøgelseskommissionen.
"Hvadenten det var overlagt eller ej, så sparede BP, Halliburton og Transocean megen tid (og penge) på de beslutninger, der øgede risikoen for Macondo-udslippet," skriver kommissionen