Københavns Politi har afblæst bombealarmen på Krogerupgade på Nørrebro, som tidligere på aftenen fik evakueret beboere i gaden.
Københavns Politiet oplyser til TV 2 Nyhederne, at de har gennemlyst den mistænkelige pakke, som viste sig at være ganske harmløs.
Det var ifølge tv-stationen en beboer i Krogerupgade 5, som slog alarm, da beboeren modtog en pakke, som forekom mistænkelig. Politiet tog ingen chancer og evakuerede beboerne i opgangene Krogerupgade 3, 5 og 7.
Nu er alle sikkert hjemme i deres lejligheder igen, efter en ufrivillig tur ud i efterårsregnen.
Politiet oplyser mandag aften, at pakken kun indeholdt papir.
Kilde: tv2.dk