"Desværre kan hverken reformer eller andre tiltag, der forbedrer de offentlige finanser mærkbart, i praksis gennemføres, uden at det koster noget for nogen."

Og prisen? Den er højere arbejdsløshed. Det indrømmer de økonomiske vismænd, der i dag har offentliggjort deres halvårlige analyse af den danske økonomi.

Citatet stammer fra analysen, der altså konkluderer, at en længere arbejdsløshedskø er konsekvensen af en kortere efterlønsperiode.

Troværdig finanspolitik med et men

I den 444-sider-lange rapport skriver vismændene, at tilbagetrækningsreformen gør finanspolitikken "troværdig", fordi reformen indebærer "konkret vedtagne og snarlige justeringer".

Vismændene ser med andre ord positivt på, at Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale har forkortet efterlønsperioden, fremrykket efterløns- og folkepensionsalderen og indført seniorførtidspensionen.

Men i rapporten er der også et men, som de økonomiske vismænd ikke kan komme udenom, uanset hvor hårdt de trykker på lommeregnernes taster. En uundgåelig konsekvens af efterlønsreformen er, at der vil ske "en midlertidig stigning i arbejdsløsheden".

Dumt men ikke chokerende

På Christiansborg ryster nyheden om flere arbejdsløse ikke socialdemokraterne.

"Eksperterne gentager jo bare det, som vi har sagt hele tiden. Man skal ikke have gået i skole i mange år for at kunne regne ud, at færre ældre på efterløn giver færre job til unge arbejdsløse. Det er simpelthen for dumt at lave en reform som efterlønsreformen i en krisetid som den her," lyder det fra Leif Lahn Jensen, der er næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget.

Socialdemokraten frygter, at tiden vil tegne et stort minus efter de 18 milliarder kroner, finansministeren regner med at få ud af reformen. Han siger:

"Vi har allerede for mange unge ledige og for mange langtidsledige. Stiger arbejdsløsheden mere, risikerer vi at få en stor gruppe fortabte unge, der aldrig får et job. Det er synd for dem, men det er også synd for samfundet, fordi sådan en gruppe bliver en livslang økonomisk byrde."

Hvor midlertidig er midlertidig?

Også SFerne er bekymrede.

"De økonomiske vismænd skriver, at der vil ske en midlertidig stigning i arbejdsløsheden uden at forklare, hvordan de definerer midlertidig. Er det tre eller 30 år? Jeg er alvorligt bange for, at stigningen bliver langvarig, og sådan en stigning vil få store økonomiske og menneskelige konsekvenser," siger Eigil Andersen, der er partiets arbejdsmarkedsordfører.

Han uddyber:

"Det er som om, at regeringen og dens støttepartier har glemt, at det her handler om menneskeliv. Det handler ikke kun om kroner og ører. Det er et kynisk flertal, der ignorerer en konsekvens som arbejdsløshed. Men måske gør man det bevidst? Regnestykket ser jo noget bedre ud, hvis man glemmer de manglende skattekroner og udgifterne til for eksempel dagpenge."    

Mærkværdige vismænd

Dansk Folkeparti, der er medansvarlig for efterlønsreformen, tager nyheden om den midlertidige stigning med stor ro.

"Det er mærkværdigt, at vismændene først anbefaler en afskaffelse af efterlønnen for at få flere i arbejde, og at de så bagefter truer med arbejdsløshed. Hvis du spørger mig, er der ingen grund til bekymring. De kloge hoveder i Det Økonomiske Råd har før taget fejl," siger Bent Bøgsted, der er partiets arbejdsmarkedsordfører.

Bent Bøgsted trøster sig ved, at arbejdsløsheden lige nu er faldende, og at store årgange vil forlade arbejdsmarkedet.

"Der vil blive brug for flere hænder. Det er den virkelighed, vi skal forholde os til. Vi skal ikke forholde os til en hokus-pokus-forudsigelse fra de økonomiske vismænd," siger han.

Utilgiveligt at vente

De Radikale erkender, at efterlønsreformen har en pris, men understreger, at det har højere arbejdstid også.

"Vi er klar over, at reformen har omkostninger - ikke mindst direkte omkostninger for de ældre, der må vente med at gå på efterløn - men det vil være utilgiveligt, hvis vi venter med at reformere. Det er for sent først at gøre noget i det øjeblik, vi mangler arbejdskraften, så ender det jo med at sygehusene for eksempel må aflyse operationer," siger Morten Østergaard, der er partiets finans- og arbejdsmarkedsordfører.

Han indrømmer også, at reformen ikke kan stå alene, hvis truslen om arbejdsløshed skal elimineres.

"Vi skal have givet væksten et skub. Uden vækst går det galt. Derfor vil De Radikale investere massivt i uddannelse og forskning. En inverstering, der med tiden vil give flere arbejdspladser," slutter Morten Østergaard.