Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 3. sep. 2010, kl. 11:30
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
"12 minutter er et billede på udfordringen, ikke på løsningen," siger Harald Børsting, som allerede i maj advarede bl.a. Helle Thorning-Schmidt om sloganet.
"12 minutter er et billede på udfordringen, ikke på løsningen," siger Harald Børsting, som allerede i maj advarede bl.a. Helle Thorning-Schmidt om sloganet. (Foto: Scanpix/Kristian Juul Pedersen)

Børsting advarede Helle T. mod de 12 minutter

FOA-Dennis: Hvis vi skal arbejde mere, bliver der færre af os

"Jeg har advaret aktivt mod at bruge udtrykket 12 minutter."

LO-formand Harald Børsting lod sløret falde, da han i aftes mødte medlemmerne på Esbjerg Højskole sammen med Dennis Kristensen fra FOA og soldater-formanden Flemming Vinther fra HHKF.

"De satans 12 minutter" har martret fagbevægelsen i måneder, og slagene er blevet slået af netop Dennis Kristensen.

Forkerte associationer

Nu gider Børsting ikke høre mere på det og fortalte åbent, at han havde advaret mod at bruge udtrykket. Overfor Avisen.dk uddybede han efter mødet:

"Jeg frarådede Helle Thorning at bruge det udtryk. Det er et godt billede på den udfordring, vi står overfor, men jeg vidste, at det ville give forkerte associationer hos dem, der skulle modtage det."

Inde på mødet - hvor over 100 tillids- og andet godtfolk var mødt op for at høre fagbossernes bud på de aktuelle udfordringer og selv give deres besyv med - gav Dennis Kristensen også lige de 12 minutter en tur i gyngen.

Dennis på Facebook

Allerede på vej til mødet havde han skrevet på sin Facebook, at han og FOA efterhånden var ret lunkne overfor tanken om treparts-forhandlinger under en S-SF-regering - altså, hvis de vinder valget! - hvis forhandlingerne skal frigøre hænder til den private sektor på bekostning af den offentlige.

"Vi bliver noget genstridige, når vi når hertil. Vi skal have flere hænder - vi kan ikke overbevise medlemmer om, at de skal arbejde mere, hvis der ikke er arbejde nok. Det er som at sige: Kan I ikke arbejde lidt mere, for så behøver vi ikke så mange af jer,"  sagde Dennis Kristensen.

"Her er et sted, hvor FOA bliver fodslæbende. Men I skal vide, hvad vi tænker, før I skælder os ud," fortsatte han.

FOA er en del af løsningen

Skældt ud blev han nu ikke, det var koketteri, og fra en gruppe af hans medlemmer, som var mødt op, lød en bøn om at finde en fælles løsning i fagbevægelsen.

Den var Harald Børsting mere end med på.

"Jeg er fuldstændig enig i, at FOA er en del af løsningen, og vi skal bestræbe os på at holde sammen helt til mål. Men vi kommer til at bøje enderne mod hinanden, også internt," sagde han.

Først når der mangler hænder

Men han vil ikke udelukke, at vi kommer til at arbejde mere og peger bl.a. på deltidsansatte, der går på fuldtid og på seniorordninger.

"Men først skal vi have en ny regering, så skal vi have gang i væksten og så skal vi diskuter, hvordan vi skaffer hænder nok," sagde Børsting og fortsatte:

"Men først da, for ingen almindelige mennesker kan, vil eller skal forstå, hvorfor de skal arbejde mere, når der er ledige hænder."

På tur med Dennis

Mødet på Esbjerg Højskole var en del af LO-kampagnen "Tag Danmark Alvorligt", hvor Harald Børsting rejser landet rundt med forskellige forbundsformænd. I går var det så Dennis Kristensen, der jo mildest talt ikke er elsket i LO-familien.

Her rækker udtrykket sort får ikke - men på mødet i Esbjerg blev der heller ikke lagt skjul på det. FOA står for sig selv, udenfor, mens LO og især de tre store forbund, 3F, Metal og HK, er med, når fagbevægelsen dyrker de politiske bånd til S og SF.

Som en garvet faglige iagttager sagde til Avisen.dk efter mødet:

"Det handler jo om, at Dennis vil have nogle flere offentligt ansatte. Men det er en tåbelig taktik han vælger - han skal da bare arbejde for, at vi får en ny regering og så komme med sine krav, når vi har vundet."

 

03.09-2010 | 16:04 af klaus jensen
Hvad er det der virkelig er brug for i vort samfund. Her er et bud: ALLE SKAL YDE - EFTER EVNE OG INDTÆGT
 
04.09-2010 | 10:24 af Bendt Søballe Kristensen
Jeg er af den mening at den der forudrener skal rydde op,Dem der forudrener Finansene må selv rede kastanjerne ud af Ilden det er let at låne penge og briliere ved at sende dem som gaver til udlandet når andre skal betale,det er rendyrket Demokrati med omvendt fortegn.
04.09-2010 | 10:12 af Bendt Søballe Kristensen
Hvad fand,en er det for noget,nu har samtlige fagbevægelser kæmpet for at få arbejds tiden fra 48 timer om ugen ned på 35 timer nu er det lykkedes at komme på 37Timer Overenskoms sat,og nu vil man til FJRENE 1 uges Lovbefalet Ferie og arbejde 1 Time længere selfølgelig med overenskoms mæssig løn.Ferien er Ferieloven der bestemmer ikke Fagbevægelsen.
05.09-2010 | 21:38 af kirsten hansen
Herregud - de 12 min. om dagen, bliver een time mere om ugen - kan man ikke klare det?
Da jeg var ung arbejdede jeg 10 timer om dagen, senere gik det ned til 48 timers uger incl lørdag!
Siden er arbejdstiden blevet kortere og kortere!
Det siger sig selv, at jo mere folk arbejder jo flere penge ryger der i statskassen, så hvis vi igen fik en 40 timers arbejdsuge, skulle der ikke være grund til at hæve statten - og det SKAL vi altså kunne klare!
Vi burde have Jacob Haugaard på banen, så havde de arbejdsky elementer nogen at stemme på!(D)
Jeg har en nabo som er flygtet hertil fra Armenien - hvor de bliver undertrykt af Tyrkere og andre muslimer - han har mistet både sin far og en bror da de blev myrdet!
Så han bor sammen med sin mor der er 68 år. selv er han 38 og ugift!
De har boet her i opgangen siden febr. 2009, før den tid har de tilbragt i forskellige fygtningelejre her i Danmark og før den tid i Rusland!
Han har bestået i dansk, har taget kørekort og købt en bil af en god ven, så nu er han kommet i praktik i Kolding i en restaurant ala Jensens bøfhus!
Jeg spurgte ham i dag hvor meget han fik for det, for han har arbejdet hver dag hele ugen - altså mere end 40 timer!
Ingenting, svarede han, jeg er i praktik altså i lære, men når jeg er færdig med praktik vil jeg få 18 kr. i timen! WHAT????
Det er efter aftale med kommunen!!!
Han kører hver dag fra Vejle til Kolding og hjem igen og får muligvis kørselspenge - og de var også så søde at betale hans kørekort - hurra - er det ikke et dejligt land vi lever i?
Hvem ville i dag nøjes med 18 kr. i timen i læretiden?
Det positive ved det er, at han elsker sit job-. Han ser nye mennesker hver dag, og da han er meget høflig og beleven, er han sikker også velset på jobbet!
Er dette også et led i regeringens spareplaner? at man udnytter folk der ikke ved bedre og ikke kender de danske love og regler?
Stop skattetænkning, så vi alle kan få smør på brøddet!
Desværre Helle, så tror jeg ikke dine planer holder en meter, for der vil altid være nogen der udnytter reglerne til egen fordel - du ved: Den kloge narrer den mindre kloge;.)
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.